Tivoli er hoppet med på fastelavns-bolle feberen

Foto: Jakob Melgaard / Tivoli.

En ny fastelavns-bolle feber er lige så stille ved at brede sig over Danmark. Igen. Lagkagehuset startede året med åbne for salget og her et par uger inde i året er Tivoli hoppet med på bølgen.

.

Du husker måske, at der foran de mest hippe københavnske bagerier var en kø af mennesker for at købe fastelavnsboller. Andersen Bakery på Bryggen, Lagkagehuset på Christianshavn. Bodenhoff samme sted etc.

Der var stribevis af farverige SoMe-opslag, og så de sædvanlige mavesure klummer om hvor galt det er at voksne mænd spiser flødeskumskager.

Og nu er vi der så igen. Det er sagt med andre ord: Fastelavnsbolle-tid, og på Tivolis konditori; Cakenhagen er de klar!

.

Tivoli-varianter

I år har Cakenhagens konditorer frembragt fire forskellige smagsvarianter: Citron, Mokka, Solbær og Chokolade.

Solbær- og chokolade-varianterne kan bestilles allerede nu, mens de to andre kommer med i salg fra den 31. januar. Prisen er 69 kr. per stk og bollerne kan købes i Cakenhagen på Vesterbrogade 1.

”Vores fastelavnsboller i år er en hyldest til håndværk, smag og kærlighed til detaljen. Smagene er udvalgt for at vække genkendelse og glæde og skabe en harmonisk balance mellem det klassiske og det nytænkende, som giver én lyst til en bid mere. Vi håber, at rigtig mange vil komme forbi og prøve dem”, siger Anders Johannes Hagild, som er head of operations på Cakenhagen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*