Social dining-oplevelse på BaneGaarden i historiske væksthuse

Midt i Københavns natur, men stadig tæt på byen, åbner Grobund en ny social dining-oplevelse. Restauranten ligger i et 100 år gammelt væksthus, der tidligere har stået i Botanisk Have, og tilbyder gæsterne en spiseoplevelse med fokus på økologi, sæsonens råvarer og fællesskab.

.

De historiske væksthuse, der tidligere var på vej til nedrivning, blev reddet og flyttet til BaneGaarden, hvor de i 2023 blev restaureret og nu fungerer som en del af FN’s verdensmålspavillon. Her forenes gastronomi og bæredygtighed, og et nyt koncept med social dining er blevet skabt.

.

Økologisk mad og fællesskab

Hos Grobund er fokus på økologi og sæsonens grøntsager. Menuen skifter løbende og består af en 3-retters middag, der fremhæver de bedste råvarer fra sæsonen. Maden serveres som social dining, hvilket betyder, at gæsterne samles ved langborde og deler måltiderne samt historierne bag de udvalgte råvarer.

Der er kun én seating om aftenen kl. 18.00, og med plads til 80 gæster skabes en intim og nærværende atmosfære, hvor gæsterne kan nyde maden sammen i et fællesskab.

For at understøtte den uformelle stemning, er det en del af konceptet, at gæsterne selv tapper deres vin. Udvalget består af økologiske vine fra den lokale leverandør Vinhanen.

Grobund åbner den 30. april 2025 og holder åbent onsdag til lørdag aften hele sommeren.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*