Påskeferie på den jødiske måde

Af Mette Ydebo

Når nogle af os i de kommende dage farver æg, pynter op med harer og kyllinger, spiser chokoladeæg og måske går i kirke på opstandelsens søndag, er det traditioner skabt ud af en begivenhed, som har sin oprindelse i jødedommen. Skærtorsdags indstiftelse af nadveren var også den sidste gang, Jesus fejrede den jødiske påske, pesach.

.

Ordet ’påske’ kommer fra det hebraiske ’pesach’. Det er den vigtigste højtid i jødedommen, nøjagtigt som at påsken er den vigtigste højtid i kristendommen.

Dansk Jødisk Museum byder i påskeferien på et hyggeligt, kreativt værksted med indføring i ’den jødiske påske’.

.

Fra mørke til lys

Påske og pesach præsenterer indholdsmæssigt meget forskellige fortællinger, men fælles for dem er bevægelsen fra den dybeste fortvivlelse og frem til frelse og storhed.

Jesus blev pint ihjel på korset, men genopstod, og således blev kristendommen til. Israelitterne var slaver i Egypten, men slap bort og fik de lovtavler, som blev til deres religiøse grundbog. Således blev jødedommen til.
Ifølge 2. Mosebog var israelitterne tvangsarbejdere på egypterkongen Faraos byggeprojekter. De fremmede var på én gang nødvendige trælle og forsøgt holdt nede i befolkningstal. Gud vælger Moses til at redde israelitterne ud af Egypten, men Farao nægter længe at slippe sine slaver fri.
Derfor sender Gud lidt efter lidt ti plager over landet. Alt fra blodigt vand over skadedyr og til sygdomme skal skræmme Farao. Men ikke før, Guds engel dræber alle Egyptens førstefødte blandt mennesker og dyr, giver han op. Derefter lærer Gud Moses, hvordan den dramatiske redningsaktion – og den er såmænd ikke overstået med dette – fremover for altid skal mindes blandt Moses’ efterkommere. Fremgangsmåden er den fest, som i dag hedder pesach. Navnet kommer fra et hebraisk ord for at passere hen over noget. Englen drager jo hen over Egypten med sit sværd, der kun skåner israelitternes børn.

.

En helt særlig bog

Historien bag pesachfejringen har sin egen bog, en haggadah, som læses højt på festens første aften. Midt på spisebordet står pesachfadet med symbolske retter, der hver især repræsenterer bestanddele i trællehistorien. Væsentligst er dog stablerne af usyret brød, såkaldt matsah, som minder om det brød, israelitterne måtte spise, fordi der ikke var tid til at lade dejen hæve, da man havde Faraos soldater i hælene under flugten.
Deltagerne har en haggadah foran sig, og aftenen indledes med, at det yngste barn spørger: ”Hvorfor er denne aften anderledes end alle andre aftener?” Spørgsmålet sætter fortællingen og ritualerne i gang, for 2. Mosebog påbyder jødiske forældre til alle tider at undervise deres børn i denne mosaiske grundfortælling.
På museet er det muligt at bladre i en haggadah. Desforuden er der matsebrød til den varme kakao eller kaffe, der bydes på.

.

Kreaværksted, hvor plager bliver til kunst

Museets påskearrangement indbefatter et værksted, hvor børn og voksne kan omskabe Egyptens plager til brugskunst med netop bogen i centrum. Hvad med at lave et bogmærke, der forestiller en frø, en myg eller fluer? Det er tre af de plager, Gud lod regne ned over slavepiskeren Farao.
Lyt til en spændende historie og vær med til at forvandle Egyptens plager til fine bogmærker, du kan tage med dig hjem!

Arrangementet finder sted den 16. og den 20. april kl. 13.00-16.00, og du kan købe din billet ved indgangen. Hele herligheden koster 100 kr. for voksne, 50 kr. for studerende, og børn går gratis ind.