I slutningen af 2024 købte Nrep det ikoniske A-huset på Islands Brygge. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
.
De amerikanske sælgere, HighBrook Investors, et internationalt private equity-firma inden for ejendomsinvestering, bekræfter samtidig, at de har solgt A-huset til Nrep, der er Danmarks største ejendomsinvesterings- og udviklingsselskab.
Amerikanerne nået således kun at eje ejendommen i cirka fire år i hvilket periode de har gennemført adskillige forbedringer af ejendommen, hvoraf det særligt at synligt, at gårdhaven har fået en markant makeover. Da HighBrook købte ejendommen var det samtidig et farvel til lejlighedshotellet Stay, der dog blev på Bryggen i nybyggede ejendomme på Artillerivej, hvor de fortsat holder til.
I følge HighBrooks har de skabt forbedringer af ejendommen med fokus på “bæredygtighed og fællesskab, med beboerne i centrum”. En digital platform giver lejerne adgang til aktiviteter som yoga på tagterrassen og vinterbadning, hvilket “styrker fællesskabsfølelsen og fremmer den moderne urbane livsstil, der definerer A-House”.
.
Opgradering del af planen
“Vi har med succes udført vores value-add-forretningsplan og sat nye standarder for bæredygtighed i processen. Vi er glade for at kunne lave et exit til en førende ejendomsinvestor i Norden, som deler vores vision for denne ejendom,” siger HighBrooks Chief Investment Officer og Partner, Robert Giusti i en pressemeddelelse.
Om ejerskabet og renoveringen nu også har været en succes, kan være svært at vurdere. Både købet og renoveringen var dyr, og om prisstigningerne de seneste fire år har kunne bære prædikatet “succes” ligger måske ikke lige for. Uanset er Nrep tilfredse med købet.
“Købet af A-House er en banebrydende investering for Nrep. Det er en både ikonisk og historisk ejendom, der på mange måder indkapsler meget af det, vi gerne vil med vores projekter,” siger Nreps danske chef, partner Thomas Riise-Jakobsen.
“Vores investeringer handler om meget mere end bygninger. De handler om at udvikle bymiljøer, der forener bygninger med bæredygtighed og ikke mindst sociale funktioner. Her passer A-House perfekt ind. Samtidig er det en lovende investeringscase med et potentiale, vi i dén grad ser frem til at udfolde,” fortsætter Thomas Riise-Jakobsen.
Be the first to comment