Ledig stadeplads på Christianshavns Torv

Københavns Kommune tilbyder nu en ledig stadeplads på Christianshavns Torv, som kan lejes af iværksættere og gadesælgere. Ansøgere har frem til den 23. februar 2025 til at indsende deres ansøgninger.

.

Stadepladsen, der er på cirka 12 kvadratmeter, kan benyttes frem til 2028 og giver mulighed for at starte gadesalg i det livlige område ved Christianshavn.

Der er dog ikke adgang til strøm eller vand, så ansøgere skal tage højde for dette i deres planer.

Københavns Kommune lægger vægt på, at salgskonceptet passer til lokalområdet og gerne inddrager bæredygtige løsninger.

Selv forestiller kommunen sig at “et stade der sælger mad og drikkevarer eller delikatesser, vil bidrage positivt til stedet”.

Ansøgere opfordres til at vedlægge billeder eller skitser af deres ønskede opstilling eller stadevogn.

.

Ansøgningsfrist og yderligere information

Ansøgninger skal sendes ind senest den 23. februar 2025. Mere information om ansøgningsprocessen og betingelser kan findes på Københavns Kommunes hjemmeside:

Ledig stadeplads på Christianshavns Torv | Københavns Kommune

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*