Kobaj arrangerer Danmarks største vinfestival nogensinde på Docken i Nordhavn

Kobaj har tre gange tidligere afviklet vinfestival med fuldt udsolgte huse, så den næste ’Kobajhagen’ i april skal være Danmarks største. I år rykker man fra Byens Hus i Hellerup til Docken i Nordhavn.

Der er vin i sejlene hos Hvidovres største vinfirma, Kobaj. Normalt står virksomheden for at sælge sine produkter online, men nu kommer CV’et også til at tælle Danmarks største fysiske vinfestival nogensinde. Kobaj er nemlig gået sammen med 50 af sine mange vinbønder, der den 4.-5. april kommer til Docken på Nordhavn, hvor målet er at sælge 3.000 billetter over de to dage.

.

”Både Aarhus, Aalborg og sågar Ribe hævder at afvikle landets største festival, men nu skal rekorden en gang for alle til København, og jeg håber, at mange vil besøge os. Vi har tre gange tidligere holdt Kobajhagen, senest med 1.600 gæster i kulturcentret Byens Hus i Hellerup, men Docken er bare så meget større. Derfor har vi også inviteret 50 procent flere producenter til festivalen, hvor man vil kunne smage på godt 200 vine i toenhalv time for kun 195 kr. samt høre på druer, terroir og filosofien bag de enkelte vine,” oplyser Kobajs direktør, Alexander Kidd.

Det er muligt at købe billetter online til eventen.

Her er det også muligt at købe adgang til champagne Masterclass og meget andet godt. Du finder købsmulighederne her.

.

Åbent hus med lokkemad

Selvom festivalen afvikles i Nordhavn, glemmer Kobaj ikke sit geografiske tilhørssted i Hvidovre.

Allerede fredag, den 28. februar, holder firmaet således Åbent Hus i lokalerne på Hammerholmen 9A, og her vil der kunne smages på nogle af verdens bedste vine, helt gratis.

”Vi kommer for eksempel til at skænke op af to italienske vine, der har scoret topkarakterer i alle test, og så har vi netop fået en helt ny vin hjem fra Ribera del Duero i Spanien. Den er lavet af Jean-Claude Berrouet, der i 44 år var kældermester på Chateau Pétrus i Bordeaux, et af verdens mest kendte vinhuse. Herudover er man velkommen til at kaste et blik i vores mange restkasser, og så holder vi et kæmpe 89-kronersmarked, hvor man virkelig får værdi for pengene. Vi vil desuden gerne lokke mange af vores loyale kunder til Kobajhagen, så derfor giver vi lokalt to fribilletter, hvis man på dagen køber for over 2.000 kroner,” lyder det fra Alexander Kidd.

Alexander Kidd håber at se også nye kunder både til åbent hus og til vinarrangementet på Docken i Nordhavn.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*