Hvis du tror fjernvarmearbejdet på Christmas Møllers Plads hurtigt er overstået, så tro om igen. HOFOR meddeler nemlig, at der kommer til at varer helt frem til sommer. Man udskifter fjernvarmerør i det trafikerede kryds og det tager tid.
.
Efter først at have lukket dele af Christianshavn pænt meget ned, har HOFOR arbejdet sig over voldene. Derfor skal cyklister og bilister skal forberede sig på at sætte tempoet ned, når de skal omkring Christmas Møllers Plads, for vejbaner blive omlagt for at gøre plads til nødvendige afspærringer, hvor der skal lægges nye varmerør i jorden.
HOFOR skal grave flere steder i krydset. For at sikre så meget plads som muligt til trafikanterne imens og ikke mindst sørge for, at de kommer sikkert gennem krydset, vil der blive ændret på afspærringerne løbende.
.
Flere skiftende reguleringer
Blandt andet vil trafikken fra Ved Stadsgraven blive ledt af en midlertidig ændret vejbane ind ad Torvegade. Der vil være tydeligt skiltning, men både biler og lastbiler opfordres til at være opmærksomme på den ændrede trafik.
Christmas Møllers Plads er et af de mest befærdede steder i hovedstaden, hvor godt 20.000 cyklister hver dag passerer krydset. Derfor har HOFOR i samarbejde med Københavns Kommune fokus på trafiksikkerheden og fremkommeligheden under vejarbejdet.
Især i myldretiden om morgenen er der trængsel på cykelstien fra Amager – og igen om eftermiddagen fra Indre By. Der vil derfor være skilte for at opfordre til at sænke farten og vise hensyn til hinanden.
.
Bilister ledes ad Amager Boulevard på grund af ensretning
Strækningen af Amagerbrogade mellem krydset og Markmandsgade vil være ensrettet i hele perioden med afspærring for biltrafik mod Indre By.
Bilister fra Amager ledes derfor ad Amager Boulevard. Cyklister og fodgængere kan dog stadig færdes i begge retninger på Amagerbrogade.
.
Bus 31 omlægges et kort stræk
Også bus 31 i retning mod Indre By skal køre en lille omvej ad Amager Boulevard og Amagerfælledvej for at komme til det store kryds.
Torvegade, som har været belastet af fjernvarmearbejde siden sommer men heldigvis også spændende arkæologiske fund, bliver åbnet igen i løbet af februar. Hermed er begge vejbaner i hver retning igen farbare.
.
Fra sommer 2025 bevæger gravearbejdet sig ud ad Vermlandsgade
HOFOR har koordineret al arbejdet med Københavns Kommune, som efter planen går i gang med projektet ’Din nye Torvegade’ i efteråret 2025. Dér er HOFORs fjernvarmearbejde rykket videre ud ad Vermlandsgade.
HOFOR er i gang med en omfattende udskiftning af gamle og utætte fjernvarmerør. De nye, topisolerede rør vil kunne sikre en stabil varmeforsyning til bydelen i minimum de næste 50 år. I samme ombæring med gravearbejdet bliver gamle bygasrør også udskiftet – uden at genere yderligere i bybilledet.
Be the first to comment