Gastronomisk gåtur på Christianshavn med signatur-serveringer på 7 håndplukkede restauranter

Moveat (Move + eat) tilbyder nu en by- og madoplevelse på Christianshavn. Gæsterne kan glæde sig til at besøge Restaurant Lola, Christianshavns Færgecafé, Restaurant Kanalen, Tiger Lily, Toms Oyster Shack, No. 2 og Confecture Copenhagen

.

Moveat (Move + eat) havde premiere i Danmark i september sidste år, og er en ny by- og madoplevelse, hvor gode venner, kolleger, familien eller to på en date i løbet af en lørdag eftermiddag tager på gastronomisk gåtur og besøger 6-8 udvalgte spisesteder, der alle byder på en signatur-servering og viser deres værtskab og omgivelser frem.

Eneste faste holdepunkt er dagens første restaurant, som på Christianshavn bliver Restaurant Lola. Derefter nyder gæsterne resten af eftermiddagen de korte gåture fra spisested til spisested i præcis det selskab, tempo og den rækkefølge, de har lyst til.

Der er ingen pushy guide, der skubber gæsterne videre. Det foregår i eget tempo og dagens menu er tilpasset at man kan nå at smage lidt af det hele – og afslutte med lidt sødt.

Med Moveat-appen i hånden bliver de ledt på vej til næste ønskede destination via et dynamisk kort.

.

Hos Restaurant Lola ser man frem til at være første gastronomiske stop på gåturen

Vi glæder os til at byde velkommen både til gæster, der kender vores menukort i forvejen – og nye gæster, der ikke har besøgt os før. Moveat er en god og hyggelig måde at besøge restauranter, man allerede kender, og ikke mindst lære nye steder at kende, man forhåbentlig får lyst til at vende tilbage til igen”, siger Kamilla Seidler, medejer og køkkenchef på Lola.

.

Om Moveat

På en Moveat tager 200-300 gæster på en hyggelig gåtur og nyder signatur-serveringer på nøje udvalgte restauranter, vinbarer, markeder, specialbutikker og andre interessante maddestinationer.

Moveat blev grundlagt i Sverige i 2019, og krydsede i september sidste år Øresund med stor succes og med fuldsatte Moveats i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

I år spreder oplevelsen sig til hele Danmark fra Skagen mod nord, Ribe mod vest, Sønderborg mod syd og Helsingør mod øst – og mange byer derimellem.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*