Egentlig var det meningen, at entreprenøren NCC skulle være ved at pakke samme i Torvegade, hvor man har lagt nye varmerør. Men melding lyder nu, at det vil vare til udgangen af januar inden man bliver klar. Det skyldes ikke klassiske forsinkelser, men at man er ved at undersøge resterne at byporten fra 1700-tallet, som er kommet til syne under arbejdet.
.
Det er velkendt for HOFOR og , at fjernvarmearbejdet kan påvirkes, når der er arkæologiske fund. Derfor tager det ekstra tid at fremtidssikre varmen til områdets boliger ved at lægge i Torvegade. Det betyder en bred afspærring af lang strækning på Torvegade, som vil vare januar måned med. Til gengæld har det givet en overraskende mulighed for at blive klogere på Københavns historie.
Derfor er Københavns Museum med på banen ved det omfattende fjernvarmearbejde, som HOFOR er i gang med på Christianshavn og Amagerbro.
.
Rester af byport dateret til 1700-tallet et kæmpestort fund
“Vi har fulgt nøje med i fjernvarmearbejdet, for vi vidste, vi nok ville støde på noget. Men vi er overraskede over, hvor meget der er bevaret lige der, hvor vi graver”, fortæller arkæolog Anne Viuf fra Københavns Museum.
Det var derfor et kæmpestort fund, da der sidste år dukkede murværk op fra den gamle portbygning, Amagerport, bygget i 1724, revet ned i midten af 1800-tallet. Arkæologer har derfor ikke set noget af portbygningen før nu. Og det er et scoop. Der har sandsynligvis også ligget en tidligere version af porten på samme sted.
“Vi er overrasket, over hvor meget der er bevaret i undergrunden fra 1600-1700-tallet, for der er jo gravet op mange gange gennem årene for at lægge forsyningsrør ned.”
Anne Viuf er meget glad for det løbende samarbejde med HOFOR og entreprenør NCC.
“De har hjulpet os med at flytte jord og tunge sten med deres store gravemaskiner. Det kunne faktisk ikke have lykkedes at afdække de arkæologiske fund uden dem. Jeg vil kalde det et rigtig godt samarbejde.” Og Anne fortsætter;
“Vi har fundet masser af store sten, som er hældt i vandet for at lave den brokonstruktion, som løber fra byporten over til Ravelinen. Den står på et fundament, hvor der for 500 år siden var vand.”
.
Stort, solidt bygværk på lag af kampesten
Arkæologerne er blevet klogere på, at byporten var et stort bygværk lagt på mange lag kampesten – en stor konstruktion, utrolig holdbar og svær at få gravet op.
De arkæologiske fund er dækket til igen, og der er ikke noget at se for forbi passende på den trafikerede vej.
Sammen med to kollegaer har Anne Viuf foruden resterne af byporten fundet gamle trævandrør i Torvegade omkring to meter nede i jorden. Arkæologerne kan se, at rørene formodentlig er fra 1700-tallet men muligvis anlagt endnu tidligere for at bringe vand opsamlet fra Søerne rundt i byen. Der er nu taget prøver med til museet for få en nærmere datering.
Arkæologerne har tilmed fundet en gammel, fin pigstensbelagt vej fra 1700-tallet nede i ca. 1,6 meters dybde på det første stykke af Christmas Møllers Plads og starten af Amagerbrogade.
En vigtig rute for mere end 300 år, brolagt meget solidt og holdbart. Den var ikke sådan lige at grave igennem for moderne gravemaskiner.
Be the first to comment