Af Mette Ydebo
På nogenlunde den tid af året, hvor mange børn hertillands klæder sig ud for at slå katten af tønden, fejrer jøder deres egen udklædningsfest – Purium.
.
Purim har lystigheden til fælles med fastelavn. Men der er hverken kattekonge, tønde eller boller med glasur. Til gengæld er der en persisk konge, en jødisk dronning, en grusom og morderisk minister – og de skønneste trekantede purimkager.
På Den Lille Kulturnat byder Dansk Jødisk Museum på en dejlig aften med eventyr, kager og kreativt værksted.
.
Fortælling om en jødisk heltinde
Det er nok mest et eventyr. Men et eventyr, som udspiller sig i et virkeligt fortidsrige, der strakte sig fra Indien over Mellemøsten og til Nildalen i Nordafrika.
Historien går, at den mægtige kong Ahasverus af det persiske imperium i 400-tallet f.v.t. forviste sin lidt for selvstændige dronning fra tronen til fordel for den yndige jødinde Hadassah. Som ny førstehustru fik Hadassah det persiske navn Ester.
Hun viste sig imidlertid at være lige så modig som sin forgænger og tilmed til fordel for hele sit folk.
Ester var forældreløs og under værgemål af sin fætter Mordechai. Da det kom ham for øre, at et par hoffolk stræbte kongen efter livet, underrettede han Ester, så kongen blev advaret.
Kongens øverste minister, Haman, ville hellere af med Mordechai og hele jødefolket, eftersom Esters fætter nægtede at være ham underdanig. Så Haman fik ved bestikkelse kongen med på, at jøderne skulle udryddes.
Det blev de ikke. Men resten af fortællingen om dronning Esters vovemod, om Mordechais belønning for at have reddet kongens liv, og om den onde minister Haman, der blev dømt til døden, må du høre på Den Lille Kulturnat.
.
Gudstjeneste med bulder og brag
Eventyret om dronning Ester findes i Bibelen, og hele Esters Bog læses op i synagogen under purimfejringen.
Det er just ingen stilfærdig gudstjeneste. Børnene kommer udklædte og med skralder, og hver gang Hamans navn forekommer i teksten, tages skralderne i brug. Råb og et rabalder af skramlen overdøver lyden af hans navn.
Purim er både i og uden for synagogen en dejlig børnefest. Man opfører typisk små skuespil over fortællingens tema.
I Israel holder man karnevalsparader for både børn og voksne. Men faktisk er det også den eneste jødiske fest, hvor voksne ligefrem opfordres til at drikke sig fulde. De bør blive så berusede, at de ikke kan kende forskel på den velsignede Mordechai og den forbandede Haman.
.
En forklaring bag?
Det vrimler med rabbinske forklaringer på dette sære religiøse påbud.
En af de mere forståelige er den, at alkoholen tydeliggør, hvor hurtigt og nemt vi kan blive uopmærksomme på grænserne imellem godt og ondt. Kostumefesten understreger samtidig, at vi glider ud og ind af roller og aldrig rigtig ved, hvem som er hvem.
Man fejrer dagen med god mad, vin og de særlige kager ’homentashn’, hvilket er jiddisch for ’Hamans lommer’.
I dem er der i reglen birkes, som symboliserer Hamans bestikkelsespenge til kongen. Fyldet kan også være bær, nødder og rosiner, hvilket somme tider forklares med, at Ester som from jøde ved det persiske hof forsøgte at undgå den mad, der ifølge Moseloven er forbudt for jøder.
.
Lav en maske eller byg en skralde
Purim betyder ’lodder’ og henviser til den lodkastning, Haman foretog til fastsættelse af datoen for sit grusomme forehavende, massakren på jøderne. I år falder purim på den 14. marts, så det kunne ikke passe bedre med Den Lille Kulturnat.
Ud over at lytte til jødisk eventyr kan du smage på bagværket homentashn. På museets krea-stationer kan du lave din egen maske med perler, fjer og glimmerpapir og din egen larmende skralde til at jage al ondskab bort med. Der er kakao til børnene og kaffe til de voksne.
Med et Kulturpas til 125 kr. – som du bl.a. kan købe gennem jewmus.dk – er der adgang for en voksen og to børn under tolv år. Hele herligheden finder sted på Dansk Jødisk Museum den 14. marts kl. 16.00-20.00.
Be the first to comment