Det var en splittet Borgerrepræsentation, der torsdag aften vedtog, at der nu skal komme en Palæstinas Plads på Nørrebro. Både Socialdemokratiet og de borgerlige var med forskellige begrundelser imod, mens venstrefløjen og Radikale stemte pladsen igennem.
.
Det kom ikke som nogen overraskelse, at et lille politisk flertal valgte at navngive et område på Nørrebro “Palæstinas Plads”.
Sagen stod tidligere til vedtagelse, men på baggrund af terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023 blev forslaget stillet i bero. Den massive palæstinensiske terror med mord på babyer, voldtægter og gidseltagning, var ikke en passende baggrund af vedtage en Palæstinas Plads på mente et flertal.
Men det er det så i følge et flertal så blevet nu.
.
Dansk gidsel død
Dansk-Israelske Itzik Elgerat blev dræbt af Hamas i fangenskab i Gaza. Derfor havde Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre ønsket at opkalde pladsen efter det dræbte danske gidsel i stedet.
En henvendelse fra Elgerats familie har i midlertid fået partierne på andre tanker. Familien frygtede nemlig, at kommunens beboersammensætning ville gøre, at en sådan Elgerat Plads i stedet ville blive genstand for konstant hærværk. Noget som familien så løbende ville skulle forholde sig til.
Det fik de borgerligere partier til at trække deres forslag i respekt for familiens ønske.
.
Henvendelser fra borgerne
Forvaltningen har modtaget i alt 162 henvendelser om navngivningen af det unavngivne område.
Langt størstedelen af de borgerhenvendelser (153), som forvaltningen har modtaget i forbindelse med høringen, er positive overfor navngivningen af Palæstinas Plads.
Siden efteråret 2023 og frem til udløb af høringsfristen, har forvaltningen modtaget ni indsigelser fra borgere, der er imod navngivningen, som bl.a. omtaler, at kommunen ikke må og bør beskæftige sig med udenrigspolitik. Det er imidlertid fastslået, at det er inden for rammen at opkalde en plads med navnet Palæstinas Plads.
.
Frygter det skaber problemer
Dansk Folkeparties Finn Rudaizky har været blandt de hårdeste kritikere af forslaget. Han frygter, at det nu kommer endnu mere antisemitisme i byen.
“Beslutningen betyder, at den antisemitisme hetz med dødstrusler, får endnu mere vind i sejlene. Det er det, som der desværre sker nu”, siger Finn Rudaizky, der selv har jødisk baggrund og fhv. formand for det, der i dag hedder Det Jødiske Samfund.
Det er nu op til Teknik- og Miljøforvaltningen at få skiltene op.
Be the first to comment