Der er lang tid til jul – men der tænkes allerede på de næste julemarkeder

Julehygge i Tivoli. Foto: Jakob Mellgaard / Tivoli.

Julemarkeder og vinteraktiviteter i København skal i højere grad afspejle byen og involvere københavnske producenter og lokale aktører. Med det udgangspunkt inviterer tre københavnske borgmestre nu en række aktører til en ny juleworkshop om fremtidens julemarkeder og vinteraktiviteter i byen.

.

Datoen for den kommende juleworkshop er den 20. februar, og den afholdes i Hovedkassen på Københavns Rådhus.

Blandt de inviterede er socialøkonomiske virksomheder, lokaludvalg, erhvervsliv, kulturhuse, væresteder, nuværende arrangører af julemarkeder og museer.

Allerede i den netop overståede julesæson sås et større lokalt og københavnsk islæt på flere af byens julemarkeder, og det er i høj grad den udvikling, som den kommende workshop skal være med til at videreføre.

.

Fortsættelse af satsning efter corona

Satsningen på jul i København, kom i kølvandet på corona, hvor både hoteller, cafeer og restauranter var hårdt ramt af manglende kunder. Dengang blev der, på initiativ af Venstre, sat midler af til at løbe en satsning på jul i København igang.

Workshoppen skal blandt andet skabe en ramme, hvor parterne kan udveksle erfaringer fra den forgangne julesæson, og derudover ønsker Københavns Kommune at få indblik i, hvordan man bedst kan understøtte den fortsatte udvikling.

.

Mere lokal aftryk

“Det var en fornøjelse at se, hvordan flere af byens julemarkeder sidste år bar præg af lokale råvarer, dansk håndværk og kreative kræfter fra København. Det skaber liv og gode arbejdspladser i København. Den udvikling skal vi nu fortsætte og styrke, så de kommende julemarkeder i endnu højere grad kan afspejle København,” siger fungerende beskæftigelses- og integrationsborgmester Louise Theilade Thomsen (V).

”Jeg er glad for, at man allerede i den netop overståede julesæson så et mere lokalt aftryk på julemarkederne og vinteraktiviteterne end tidligere. Det skal vi bygge videre på, men for at lykkedes med det, så får vi brug for at alle gode kræfter. Jeg håber derfor, at så mange som muligt vil bakke op om den kommende workshop, så vi kan få skabt endnu bedre forudsætninger frem mod næste jul,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Enh.).

”I julen 2024 tog vi første skridt mod at få mere lokale julemarkeder i København. Det var godt at se, at både byens borgere og besøgende tog godt imod det. I København skal der være noget for alle. Det gælder både dem, der vil have bratwurst og dem, der vil have julemarkeder, hvor man kan købe lokalproduceret julemad og julegaver. Hvis vi fortsat skal engagere de lokale erhvervsdrivende og københavnerne i julemarkederne, så skal vi lytte til deres ønsker. Og derfor bliver det spændende at få deres input ved den kommende julemarkedsworkshop,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (Rad.).

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*