DEBAT: Kommer Gaza, Jenin og Palæstina-aktiviteter tilbage i hovedstadens kulturhuse ?

DEBAT Af Finn Rudaizky (DF)
Medlem af Borgerrepræsentationen
Udsigten til et magtskifte på den mere end 100 års socialdemokratiske Overborgmesterpost i København, har nu for alvor sat gang i den kommunale valgkamp. Først blandede statsminister Mette Frederiksen (S) sig, ved at “kaste” sin partifælle og slyngveninde Pernille Rosenkrantz-Theil på banen, som Socialdemokratiets Overborgmesterkandidat.
Det er mildest talt gået elendigt. Pernille melder ting ud om kommende Metro-planer, som går stik imod ønskerne fra hendes eget parti, men det er også totalt imod, hvad et flertal af partier på rådhuset ønsker og har besluttet som grundlag for forhandlinger med regeringen.
.

Socialdemokratiet frygter venstrefløjen

Frygten for, at det blodrøde flertal i København mistes, har medført, at de røde er rykket tættere sammen.
Det varer ikke mange måneder før et flertal beslutter, at der navngives en Palæstinas Plads på den del af Nørrebro, hvor Hamas har et meget stort antal tilhængere.
Desuden vil et flertal bestående af Enhedslisten, S.F., Socialdemokratiet samt den radikale Kashmir Ahmad have, at kulturhuse og biblioteker, skal kunne beskæftige sig med udenrigspolitiske emner, som f.eks. krigen i Gaza, forberedelse til Palæstina-demonstration, støttearrangement til fordel for “Freedom Theatre” i flygtningelejren i Jenin på Vestbredden.
.

Kommunens problemer med tilsynsmyndighederne

Kommunens tilsynsmyndighed, Ankestyrelsen, har tilkendegivet hvad de mener, en kommune kan give tilladelse til af udenrigspolitisk karakter. Det er baggrunden for kulturforvaltningens nuværende retningslinjer.
De utilfredse partier, som vil kopiere situationen i Gaza, Jenin samt lave palæstinensiske happenings, påstår at der er tale om indskrænkning af ytringsfrihed, når man ikke får lov til de ønskede aktiviteter.
Er det en lukning af ytringsfriheden eller blot en udelukkelse af udenrigspolitik i kommunale lokaler ?
.

Vild panik

Der er kamp om stemmerne på venstrefløjen. Panikken hos socialdemokraterne har meldt sig. Et desperat forsøg på at bevare Overborgmesterposten, kan formentlig kun opnås ved at følge i Enhedslisten og SF.’s fodspor.
Der er udsalg af principper på Københavns Rådhus. Synd for vælgerne, men godt for de blå partier. Hvorfor fører socialdemokraterne ikke længere en socialdemokratisk politik ?

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*