Af Mette Ydebo
”Du er familiens skam!” sagde Lucianos brødre, når den unge, feminine italiener kom hjem efter en kabaretaften med middagsinvitationer, kys og kram fra mænd, som troede, han var en ærbar kvinde, der ikke ville have deres hænder imellem sine ben. At det ikke er så længe siden, at alt, hvad der ikke var heteroseksuelt og ciskønnet, helst skulle dukke nakken, stiller Dansk Jødisk Museum skarpt på i påskeugen.
.
Nazismens kendteste ofre er uden tvivl jøderne, men en række andre minoriteter forfulgtes i tilsvarende grad. En af de underbelyste grupper er dem, vi i dag betegner som LGBT+-personer.
Dem kan du høre et foredrag om, når den amerikanske ekspert i queer-historie Eric Marcus gæster museet.
.
”Jeg er en pige, mor!”
Italienerens outsider- og holocaustskæbne indgår i Eric Marcus’ omfattende og vedkommende podcastserie, som ligger tilgængelig på nettet.
”Hvilken smuk lille pige!” var et udsagn, Lucianos forældre tit hørte om deres søn, der legede med piger og blev mobbet af de andre drenge. Som teenager blev han smidt ud fra sit første job som tjener: ”Jeg kan ikke have ham,” forklarede restaurantejeren for Lucianos mor. ”Alle siger, han er bøsse.” Selv havde Luciano for længst forstået, at det ikke var det, han var: ”Jeg er en pige, mor!” kom han hjem og ytrede. Svaret lød: ”Er du vanvittig!”
Herefter levede han som drengeprostitueret, først jaget af fascisterne og siden hen, da Tyskland besatte Italien i 1943, af nazisterne. Inden Luciano blev fanget og sendt til kz-lejren Dachau tæt ved München, nåede han såmænd også at ”betjene” flere tyske soldater og en kaptajn.
.
Fange nummer 15504 i Dachau
Det anslås, at omtrent 15.000 af holocausts myrdede og overlevende ofre var ”homoseksuelle”, hvilket var den eneste betegnelse for, hvad vi i dag fx benævner LGBTQ-identitet.
Af samtlige internerede grupper i kz-lejrene befandt de homoseksuelle sig underst i hierarkiet og sattes til de tungeste job.
Som jøderne var påtvunget den gule stjerne, skilte de homoseksuelle sig ud ved en rosa trekant på fangedragten.
”Vi fik udleveret gammelt tøj, der myldrede af lus. Det var rædselsfuldt. Og vi måtte hugge hul på isen for at kunne vaske os.” I begyndelsen bar Luciano hver morgen ligene af fanger, der var døde i nattens løb, til krematorierne. En dag så han, at en af kroppene bevægede sig og derfor ville blive brændt levende. Det lykkedes herefter fange nummer 15504 at få et andet, men fysisk hårdere arbejde. Svag og udhungret lagde han under resten af krigen jernbaneskinner.
”Jeg græder stadig, når jeg fortæller om det,” siger den 95-årige – som i en sen alder blev kønsskifteopereret og blev til Lucy – i journalisten Eric Marcus’ podcast.
.
Historiebøgerne tav
Den i dag 66-årige forfatter Eric Marcus voksede op i New York med holocaustoverlevere omkring sig. Alligevel var han i tyverne, før han blev opmærksom på sit eget segments, de homoseksuelles, skæbne under Hitlers regime.
Historiebøgerne var ret tavse, hvad angik den side af nazismens ondskab.
Det rådede Marcus siden hen bod på. Han har skrevet bøger om homoseksualitetens historie, lavet en omstændelig podcastserie over samme tema. Og som et naturligt element heri har han interviewet en række LGBT+- personer, som har overlevet den nazistiske forfølgelse under 2. verdenskrig.
.
Relevant emne på Dansk Jødisk Museum
Nu har Dansk Jødisk Museum inviteret manden, der beskæftiger sig med denne ellers næsten bortglemte del af verdenshistorien, til at tale om sit virke og indvie tilhørerne i mange af ofrenes levnedsskildringer.
Som det gælder for jøder, gælder det desværre også for LGBT+-personer: I mange sammenhænge er det stadig, eller atter, nødvendigt at skjule sin identitet. Derfor synes det ekstra vigtigt at sætte fokus på den nazistiske æras behandling af denne gruppe af mennesker.
Foredraget, som er på engelsk, finder sted på museet på Slotsholmen den 15. april kl. 16.30-18.00, og via jewmus.dk kan du finde information om Eric Marcus’ podcastserie og købe din billet til 50 kr.
Be the first to comment