Tekst og foto: Mette Ydebo
Nu kan du komme til fødselsdag uden at behøve at medbringe anden gave end din glæde over jødiskhed, spændende arkitektur og museumskultur!
.
I denne sommer er det tyve år siden, Dansk Jødisk Museum på Slotsholmen første gang slog dørene op for publikum.
Det er ikke de samme døre, som i denne juni måned slås op for at fejre den runde fødselsdag, for huset blev for et par år siden udstyret med et flot nyt indgangsparti.
Dette og husets fantastiske indre kan beses ved en reception, hvor der bydes på øl, romkugler, en række taler og masser af hyggeligt samvær.
.
Lang rejse mod målet
Faktisk kan man sige, at hele to runde fødselsdage klappes sammen ved museets reception. For fyrre år siden – i 1984 – markerede man flere steder i København, at det var 300 år siden, byens jøder havde fået tilladelse til at afholde offentlige gudstjenester. Året 1684 anses som starten på Det Jødiske Samfund i Danmark.
I forbindelse med 300-årsjubilæet opstod drømmen om og arbejdet hen imod at skabe en københavnerforankret institution, som skulle samle forskning, viden, artefakter og alskens historier om de danske jøder.
En privat fond stiftedes, og private donationer af både genstande og kapital tilkom, indtil det blev muligt at oprette et egentligt museum i det såkaldte galejhus på Slotsholmen. Staten bidrog, men tre fjerdedele af pengene til etableringen kom fra private. I 2011 blev museet statsanerkendt, hvorved jødisk kulturarv nu falder ind under dansk kulturarv.
Ved åbningsceremonien sagde daværende overrabbiner Bent Lexner: ‘Vi har fået et museum for en minoritet, som har haft en vellykket integration … det er et eksempel på, at man på trods af kulturelle og religiøse forskelle sagtens kan leve fint i gensidig respekt og sameksistens.’
.
En befolkningsgruppe, der lider i stilhed
Skønt der består en fredelig sameksistens minoritet og majoritet imellem, går Europas stigende antisemitisme ikke uden om Danmark. Navnlig i kølvandet på massakren i Israel i oktober sidste år og den jødiske stats efterfølgende krig i Gaza rammes også danske jøder af hadet mod Israel.
Det er sjældent jøderne, der højlydt demonstrerer i gaderne. Nogle af dem nærmest kryber langs murene og skjuler helst deres etniske identitet. Den jødiske befolkningsgruppe udgør en promille af danskerne, men den er landets mest udsatte minoritet.
Alle jødiskrelaterede institutioner er under politibeskyttelse, derfor også museet. Sidste år fik Dansk Jødisk Museum tilført statslige midler oven i det allerede forhøjede tilskud til sikring af den fine, gamle bygning, dens fornemme udstillinger, montrer, artefakter og dens mennesker – penge til en ‘ekstra og særlig sikkerhed’, som det hedder fra kulturministeren.
.
Den helt perfekte bygning
At det færdige museum kunne etablere sig i Christian IV’s galejhus er genialt. Bygningen indgik i kongens krigshavn og er opført i 1622, hvilket netop er det år, hvor selv samme konge indbød driftige jøder sydfra til at bosætte sig i Danmark for at få gang i økonomien. Danmarkshistorie og jødisk historie er således smeltet sammen i den ydre ramme.
Den indre er endnu mere fascinerende. Daniel Libeskind er i dag en verdensberømt polskfødt arkitekt, som selv har erfaring med antisemitisme og tilflugt i et andet land.
Da han fik til opgave at skabe indmaden i museet, var han ikke i tvivl. Fortællingen om den dansk-svenske indsats for at redde de danske jøder fra anden verdenskrigs nazibesatte Danmark blev omformet til et gangareal dannet af de hebraiske bogstaver i ordet ‘mitsvah’, ‘en nødvendig, god gerning’.
Væggene er af lyst svensk træ. Gulvene er skæve som oplevelsen af flugt i en fiskekutter over Øresund – hvorved den indre ramme griber fat i den ydre: galejhuset i den gamle krigshavn.
I starten af 1900-tallet opførtes Det Kongelige Bibliotek hen over 1600-talsbygningen. Dansk Jødisk Museum udgør altså så at sige endemurene i nationalbiblioteket. ‘Bogens folk’ bor således tillige i bøgernes hus!
Da Danmark i 2022 fejrede 400-året for jødisk liv hertillands, stod en ny raffineret udstilling med levende billeder i loftet og tegninger uden på montrerne klar. Dertil kommer tilbygningen til museet i bibliotekshaven. Det spændende nye indgangsparti er ligeledes tegnet af Daniel Libeskind.
Se udstillingen gratis og vær med til at hylde fødselaren Dansk Jødisk Museum, Proviantpassagen 6. Oven i købet på modtagelandet Sveriges nationaldag, den 6. juni, kl. 15.30-17.00.
.
Be the first to comment