Uno-X og 7-Eleven klar med ny tankstation på Amager

En række Shell tankstationer bliver til Uno-X. Årsagen er, at den aftale Shell have med norske Reitan, der ejer stationerne udløb. Udløbet af aftalen benytter Reitan til at få sin egen tankstationskæde Uno-X ind i stedet. Det bliver i en kombination med 7-Eleven, som Reitan også driver i Danmark. i vores område overtager Uno-X den tidligere Shell-station på Englandsvej 22 på Amager.

.

Åbningen af den nye Uno-X station markeredes med en åbningsdag torsdag den 21. februar, hvor der i tre timer vil være rabat på brændstof. Samtidig vil der være rabat på bilvask en måned frem, samt gratis kaffe i forbindelse med bilvask i uge 10.

Claus Gottlieb, markedsdirektør i Uno-X Mobility, er glad for den nye Uno-X station i København:

“Vi vil gøre det nemt at være kunde hos Uno-X. Og med 279 stationer på tværs af landet lever vi nu endnu bedre op til vores løfte. Vi har tidligere fokuseret på ubemandede stationer, men muligheden for at være nabo med 7-Eleven på udvalgte steder, er oplagt, da det er svært at komme i tanke om et convenience tilbud, der er nemmere end 7-Eleven.”

.

Gamle ordninger fortsætter

Uno-X bekræfter også, at vaskenøglen stadig kan bruges i vaskehallen, og at Shell Card Erhverv/Q8 Erhvervskort fortsat vil blive accepteret på stationen. På den måde sikres det, at eksisterende serviceydelser stadig kan benyttes og være tilgængelige for kunderne.

“Vi har set frem til at lancere partnerskabet med Uno-X og glæder os til at byde forhåbentlig rigtig mange glade kunder velkommen i vores butik. Vi kan mærke, at kunderne sætter pris på vores service, det store udvalg af drikkevarer, bageri og lækker mad, som er nem at tage med på farten. Vi håber, at det nye enkle brændstof-koncept vil gøre oplevelsen for vores kunder endnu bedre,” siger Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven Danmark, der ligesom Uno-X er en del af Reitan koncernen.

Reitangruppen købte tilbage i 2006 også HydroTexaco, som i dag er blevet til Uno-X.

Med de mange nye station er Uno-X den næststørste stationskæde. Konverteringerne af de nye stationer blev påbegyndt i starten af januar 2024 og forventes afsluttet før sommeren.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*