København skal have flere betalbare boliger, og derfor har kommunen sammen med stat, almene boligselskaber og private udviklere udarbejdet 11 nye anbefalinger til at sikre flere almene boliger i hovedstaden. Før det er en realitet, er der imidlertid lang vej igen.
.
Det er en politisk målsætning for både stat og kommune, at København skal være en blandet by, hvor der både er plads til rig og fattig. Derfor indgik man i 2022 en samarbejdsaftale om at sikre flere almene boliger.
Som en del af arbejdet har en taskforce kigget nærmere på, hvilke udfordringer de almene boligselskaber oplever i udviklings- og byggeprocesserne, så der kan blive taget hånd om dem.
Det har ført til 11 anbefalinger, som i sidste ende gerne skal føre til langt flere betalbare boliger i København.
Teknik- og miljøborgmesteren har sammen med overborgmesteren repræsenteret Københavns Kommune i Taskforcens styregruppe, og teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er glad for, at der nu er klar besked om, hvordan man kommer videre i arbejdet med at sikre en blandet by.
.
Enhedslisten: Plads til direktøren og gadefejeren
“Jeg er glad for, at vi nu står med konkrete anbefalinger til, hvordan vi sikrer, at København forbliver en blandet by med betalbare boliger, så der både er plads til direktøren, skolelæreren og gadefejeren. For mig at se er den vigtigste anbefaling, at staten sikrer, at vi får mulighed for at gøre brug af betingede byggetilladelser og rækkefølgeplanlægning, så vi kan sikre, at der rent faktisk kommer almene boliger ud af det, når vi stiller krav om dem. Det kan kun gå for langsomt med at få lovgivningen ændret”, siger Line Barfod.
.
Socialdemokratiet følger trop
“Der bliver bygget alarmerende få almene boliger i øjeblikket, og den udvikling skal vendes hurtigst muligt. Vi skal vende hver en sten i Københavns Kommune, så vi sikrer, at vi fra kommunens side bidrager positivt til udviklingen. Og jeg kan ikke opfordre nok til, at regeringen følger trop og giver os de værktøjer, vi så længe har efterspurgt. Senest har jeg og flere centrale aktører fra den almene sektor efterlyst, at regeringen kigger nærmere på maksimumbeløbet”, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
I alt har politikerne stillet krav om 346.981 m2 almene boliger i lokalplaner, men det er kun 63 pct., der er udnyttet til konkrete almene projekter.
.
Lang vej endnu
Flere problemstillinger udfordrer den faktiske opførelse af almene boliger i København, selvom kommunen de senere år har gjort en masse for at lette de kommunale vilkår for de almene boligselskaber.
Der er blandet andet sket gennem nedsat byggesagsbehandlingstid, optimeret samarbejde, flere ressourcer til lokalplanlægning og en revidering af det administrationsgrundlag, der gør kommunen i stand til at bruge kravet om 25 procent almene boliger i flere lokalplansager.
Borgerrepræsentationen har netop realiseret en af Taskforcens centrale anbefalinger, som betyder, at sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelser af nybyggeri af almene familie- og ungdomsboliger bliver gjort kortere. Fremover bliver der skåret tre til fire måneder af den kommunale sagsbehandlingstid ved, at forvaltningen bemyndiges til administrativt at godkende tilsagn om støtte til byggerierne, så disse sager ikke behøver politisk behandling.
.
Det går den rigtige vej
Hos brancheorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger er formand for 1. kreds Camilla Hegnsborg glad for både anbefalinger og ændringer:
“Det er med stor tilfredshed, at vi kan konkludere, at kommunen nu aktivt vil forsøge at implementere anbefalingerne fra Taskforcen. Hvis vores fælles målsætning for en attraktiv Hovedstad med plads til alle uanset, hvor man er i livet og med boliger der er til at betale, skal lykkes, så skal der indføres regler om betingede byggetilladelser og rækkefølgeplanlægning på nybyggerier. På den måde kan vi sikre at grundejerne faktisk samarbejder om at få opført de almene boliger og at de ikke altid er dem der opføres sidst. Det er den første – og måske væsentligste – af anbefalingerne fra Taskforcen, så vi støtter Line Barfod 100 procent i, at det kun kan gå for langsomt med en lovændring”, siger Camilla Hegnsborg og fortsætter:
“Det er også glædeligt, at Københavns kommune har besluttet at give afkald på tillægskøbesum som led i fortætningsdagsordnen og at kommunen har gået sin egen sagsbehandlingstid efter i sømmene, men vi kunne godt have tænkt os, at der også blev kigget mere ind i, hvordan vi kan bruge By og Havn meget mere aktivt end man gør i dag. Alt i alt er vi forventningsfulde og glæder os over, at vi forsat arbejder i samme retning for Byen og dens borgere”, slutter Camilla Hegnsborg.
.
Dropper fordyrende forhold
Det er også besluttet, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at give afkald på tillægskøbesum som led i fortætning på almene ejendomme, så disse sager heller ikke behøver politisk behandling, og der sker der også en delegation fra Borgerrepræsentationen til Teknik- og Miljøudvalget i forhold til garantistillelse for lån til almene byggerier.
En tillægskøbesum er et beløb, som de almene boligselskaber skulle betale til Københavns Kommune for at bygge på en grund, som de allerede ejede. Ordningen blev i sin tid indført for at sikre, at selskaberne, der købte billigt af kommunen, ikke pludselig selv scorede gevinsten. Det var Venstre, der i de politiske forhandlingen pegede på, at kommunen selv spændte ben for at bygge billigere boliger.
Be the first to comment