Sticks’n’Sushi twister japanske klassikere

Sticks’n’Sushi introducerer Kinoko Korokke, nyfortolket Sashimi og et nyt og anderledes Temaki-koncept. Chefkok Sune Rahbek har i samarbejde med Sticks’n’Sushis udviklingsteam skabt de nye retter med gæsternes smagsoplevelser i fokus.

.

Københavnerne får snart rig mulighed for at udvide deres kulinariske horisont og klemme spisepindene om mere end de sædvanlige stykker sushi med tun og laks.

Gæsterne på tværs af kædens restauranter i både København, Storbritannien og Berlin kan se frem til at gå på opdagelse i en række nye, innovative retter, heriblandt en nyfortolkning af sashimi med deres Sashimi Deluxe, Kinoko Korokke, som er croquettes med svampe, Rød Krystalost, miso aïoli og trøffelstøv, samt det helt nye temaki-koncept.

.

Et twist

“Vi forsøger altid at være på forkant med tidens tendenser og udvikle retter ud fra gæsternes ønsker. Vores nye tilføjelser afspejler også, hvordan vi som samfund ændrer spisevaner, og hvor meget vores gæsters smag og ønsker har udviklet sig på kort tid. Det er en enormt spændende og inspirerende proces som kok,” siger chefkok Sune Rahbek og tilføjer:

“Under udviklingen af den nye menu har det været vigtigt for os at holde fast i gæsternes favoritter og samtidig introducere nye retter og koncepter fra det dansk-japanske køkken.”

.

Traditionelt japansk koncept på kortet

Som noget helt nyt kan Sticks’n’Sushis gæster også se frem til at opleve temaki-konceptet – en japansk tradition, der er mere end bare mad, det er en oplevelse. Idéen er enkel: friske ingredienser, rullet i hånden og delt rundt om bordet.

Gæsterne kan således blande alt fra Wagyu-tatar, kataifi, karse, soya sesam, avocado, snekrabbe og ørredrogn – rullet i sprød nori.

“Temaki betyder ‘håndrulle’ på japansk. Det handler om at lave sin egen sushi, dele historier og nyde de friske ingredienser. Alle kan lave deres egen temaki ved bordet, hver med sit personlige præg. Selvom vi selvfølgelig gør en dyd ud af præsentationen og tilberedningen ved de traditionelle ruller, tilbyder temaki-konceptet en anden smagsoplevelse, der kombinerer det sprøde, lune og friske, lige som det oprindeligt er tiltænkt i det japanske køkken,” siger Sune Rahbek.

.

Nytårs-test

Temaki-konceptet blev allerede testet på Sticks’n’Sushis nytårsmenu i 2023 og fik dengang god feedback.

“Siden vi introducerede temaki på vores nytårsmenu, har vi fået en masse positiv feedback fra gæsterne i Danmark. Derfor var det selvfølgelig oplagt at lade det blive en fast del af vores menukort.”

Menuen lanceres den 8. oktober 2024 og vil være tilgængelig i Sticks’n’Sushis 29 restauranter på tværs af Danmark, Storbritannien og Tyskland.

.

Om Sticks’n’Sushi

Sticks’n’Sushi åbnede i 1994 sin første restaurant i Nansensgade i København som en af de første restauranter i København, der specialiserede sig i japansk sushi.

Grundlæggerne var de japansk-danske brødre Kim og Jens Rahbek Hansen samt danskeren Thor Andersen.

Sticks’n’Sushi har i dag cirka 1.400 ansatte, driver 29 restauranter og har mere end to millioner gæster årligt.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*