Sommersæsonen på BaneGaarden er skudt i gang

BaneGaarden, der er et mix med street food marked, bageri, restaurant mm. er i fuld gang med sommersæsonen.

.
I et par år har BaneGaarden slået sig op på at leverer hvad de selv kalder en “autentisk smagsoplevelse” og være – i følge dem selv – “det gastronomiske knudepunkt mellem Sydhavn og Vesterbro, hvor du finder et økologisk street food marked beliggende mellem vild natur og gamle togskinner”.
BaneGaarden er da også beliggende på det gamle jernbaneterræn med indgang fra bl.a. Otto Busses vej. Her er det tydeligt at fornemme, dufte og smage, at inspirationen er hentet verden over, og at der ikke er sparet på hverken krydderier eller kærlighed.
.

Lækker Cous Cous

Faciliteterne er ikke så blankpoleret som det nye food corner på Fisketorvet. Her er det et overdækket marked med western-look og glimtende lyskæder, hvor man kan smage på mad fra forskellige verdenshjørner. F.eks. kan man sætte tænderne i de anmelderroste tacos fra PMY, smage fantastiske og autentiske tunesiske specialiteter fra nok stedets mest autentiske street food sted Cous Cous, eller bliv forført af grillduften, indtil du ender ved BaneGaardens Pop-Up Grill med Char Siu burgers.
.

Pænt SU venligt

Det er ikke dyrt at frekventerer stedets street food marked. Om det er fordi man bor lige ved siden af både et større kollegie og en skole, at retterne er så billige, det melder historien ikke noget om.
Men alle retterne blot 50 kr.
Man kan naturligvis sammensætte flere retter, hent kølige forfriskninger i udendørsbaren, og sætte sig til rette i Københavns grønne oase med kig til trækroner så langt øjet rækker.
.

Om BaneGaarden

BaneGaarden er et gastronomisk knudepunkt mellem Sydhavnen og Vesterbro, som byder på økologiske madboder, gourmet surdejsbageri, Sommerrestaurant og ikke mindst kulturelle begivenheder.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*