Snublesten på Bryggen til minde om Lauritz – efter 80 år

Tekst og foto: Mette Ydebo

De fleste har hørt om redningen af de danske jøder i oktober 1943. Og måske også om folkestrejken i juni 1944, da B&W-arbejderne fik nok af spærretiden og gik tidligt hjem fra arbejde, hvilket blev starten på en landsomspændende opstand og arbejdsnedlæggelse.

.

Et kapitel af besættelsestidens danmarkshistorie, som nok har fået lidt mindre spotlight, er Værnemagtens internering af dansk politi i september 1944, som førte til 59 danske politifolks død, og som indebar, at Danmark reelt stod uden politi i det sidste halvår af 2. verdenskrig.

Den 19. september var det 80 år siden, den tyske besættelsesmagt tilfangetog 1.967 danske politifolk og sendte dem til kz-lejre i Tyskland, bl.a. fordi nazisterne frygtede modstanden fra det veltrænede danske politi i tilfælde af en allieret landgang i Danmark.

.

En overbetjents sidste pinefulde rejse

Lauritz Nielsen Ferslev havde diabetes, og han havde ikke sin insulin med, da han på en åben lastbil blev fragtet gennem byen til Langelinie og skibet M/S Cometa, der sejlede ham og hans kolleger til Lübeck, hvorfra turen gik videre til kz-lejren Neuengamme.

Lauritz blev stadig dårligere under rejsens gang, og det ugelange ophold i lejren gjorde naturligvis kun hans tilstand værre. Så da rejsen blev genoptaget mod kz-lejren Buchenwald ved Weimar og sluttede i en møgbeskidt godsvogn på toppen af Ettersberg, måtte fire kolleger bære den 44-årige overbetjent ud af toget på et lærredsklæde. På det tidspunkt var han ikke længere ved bevidsthed.

Flere fra den 722 mand store transport var politiskoleelever. De havde haft Lauritz som lærer. Nu så de den store mand blive flyttet hen på en improviseret båre, som nogle fanger kom løbende med. Det sidste, kollegerne så til Lauritz, var hans hoved, som hang slapt ud over kanten af båren. Fange nummer 85.425 – af i alt små 240.000 – døde formentlig umiddelbart efter, at han ankom til Buchenwald. Dermed blev han den første danske betjent, som døde i en nazistisk koncentrationslejr.

Nu står hans navn indgraveret i en gylden plade i fortovet uden for Artillerivej 55, den tidligere københavnske politiskole, hvor han underviste.

.

Snublestensprojektet

Havnefronten har før (13. september 2021) skrevet om den tyske kunstner Gunter Demnigs efterhånden 100.000 sten store værk hen over Europa til minde om holocausts ofre. ’Stolpersteine’ hedder værket på tysk, og det blev indledt for mere end tredive år siden. Det er en art oprejsning for de aktive grusomheder og den passive ligegyldighed før og under 2. verdenskrig, som kostede anslået 11 millioner mennesker livet, heraf 6 millioner jøder. En brostenslignende kube med en messingplade, der bærer navn og data på et konkret holocaustoffer, placeres i fortovet uden for personens datidige hjem eller arbejdsplads. Ideen er at få forbipasserende til at standse op og registrere og reflektere over, at her havde et menneske sit liv, indtil nazismens ondskabsregime gjorde en brutal ende på det. Samtidig er det lille separate værk i mange tilfælde den mindesten, offeret ikke fik andetsteds, fordi vedkommende simpelt hen forsvandt i de nazistiske krematorieovne. Imidlertid nedlægges snublesten for alle slags ofre for holocaust, også de, som ikke døde i kz-lejre.

Adolf Hitlers regime forfulgte og myrdede først og fremmest jøder, romaer, homoseksuelle, handikappede, kriminelle og politiske modstandere – men altså også danske politifolk på arbejde.

Snublesten finansieres ved private midler. Hvis du vil læse mere om snublesten eller bidrage til projektet, kan du besøge snublesten.dk.

.