Renovering af Kalvebodbroerne fortsætter frem til første dage i december

Kalvebodbroerne skal have renoveret dilatationsfugerne, som er de tværgående stålfuger, der lader broerne udvide sig og trække sig sammen ved temperatursvingninger. Foto: Vejdirektoratet.

Der bliver fortsat udført arbejde på Kalvebodbroerne. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne for at påvirke trafikken mindst muligt. Foreløbig håber Vejdirektoratet, at de kan blive færdige den 3. december 2024.

.

Vejdirektoratet er i fuld gang med vedligeholdelsesarbejde på Kalvebodbroerne, der leder Amagermotorvejen fra Sjælland til Amager.

Vedligeholdelsesarbejdet omfatter både den sydlige og nordlige bro og drejer sig om en akut renovering af broernes dilatationsfuger, som er de tværgående stålfuger, der gør broerne i stand til at udvide sig og trække sig sammen ved temperatursvingninger.

Arbejdet omfatter i hovedtræk udskiftning af udtjente dele af dilatationsfugerne samt de fugebånd, der sikrer, at der ikke kan løbe vand ned til brokonstruktionen ved broenderne.

.

Information til trafikanterne

Arbejdet bliver opdelt, så det først udføres i retning fra Sjælland til Amager i perioden idag og herefter i retning fra Amager til Sjælland fra den 27. november til den 3. december. Mens der bliver arbejdet, vil der være hastighedsbegrænsning på 50 km/t ved arbejdsstedet.

Fra Amager mod Sjælland den 27. november til den 3. december:

Arbejdet udføres i aften- og nattetimerne alle ugens dage – undtagen lørdag – fra klokken 18.30 til senest 06.00 den følgende morgen.

I tidsrummet fra klokken 18.30 til 23.30 afspærres et spor, så der er to åbne spor. Fra klokken 23.30 og frem til 05.30 udvides afspærringen til to spor, så der er et enkelt spor åbent. Fra klokken 05.30 til 06.00 er der igen to åbne spor, hvorefter alle spor igen vil være åbne.

Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det ske, at tidsplanen må justeres på grund af vejrforholdene.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*