Påske i Tivoli

Tivoli i påsken. Foto: Jakob Meldgaard / Tivoli.

Iklædt påskegult har Tivoli slået dørene op til årets sæson. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i Tivoli, både kan opleves i dag og i morgen, hvorefter Tivoli trækker i sommergarderoben.

.

De elskede Tivoli-karakterer og Tivolirevyholdet har slået dørene op til Tivoli, der i løbet af foråret er beplantet med omkring 80.000 tulipaner og 25.000 bundplanter, der sammen med påske- og pinseliljer, kejserkroner og perlehyacinter pryder forlystelseshaven.

I øjeblikket er det duftende hyacinter, 20.000 påskeliljer og farverige påskeæg, der fylder haven, når der fejres Påske i Tivoli.

Tivoli lover både bløde påskelam, lækre forårsfristelser, flotte påskedekorationer, sus i forlystelserne og masser af sjov i påskeferien.

.

Nye blomster og ny restaurant

Efter løgplanternes afblomstring vil Tivoli blive beplantet med et miks af sommerblomster, stauder og græsser med skiftende blomstringstid hen over sommeren.

I påsken kan man også nye forlystelseshavens nyeste restaurant Mikkeller Færgekroen.

Det verdensomspændende bryggeri Mikkeller har nemlig overtaget driften af den 90 år gamle Færgekro, som ligger i Tivoli Søen.

Mikkeller Færgekro vil foruden en stribe specialøl servere klassikere som schnitzel, pariserbøf, rødspættefilet og stjerneskud og desuden byde på en række vegetariske retter til frokost og aften.

Mens Mikkeller Færgekro kunne åbne dørene for første gang, så kan Grøften i år fejre 150-års jubilæum i forlystelseshaven.

Åbningen af Grøften betød traditionen tro, at kendte danskere strømmede til for at spise smørrebrød og drikke snaps og øl og fejre, at Tivoli er åben.

.

Påske i Tivoli kan opleves frem til den 1. april fra klokken 11-22.. Herefter fortsætter sommersæsonen til og med den 22. september.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*