Politikerparret Kristine Ammitzbøll-Bille, kandidat for de Radikale til Københavns Borgerrepræsentation, og hendes mand Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere folketingsmedlem, minister og nuværende vært på DR’s podcast, udgiver en ny bog om Danmarks kvindelige ministre.
.
“Bogen Alle Danmarks kvindelige ministre” præsenterer fortællinger om de 84 kvinder, der har været en del af danske regeringer siden den første kvinde kom på ministerholdet i 1924.
I bogen gennemgår politikerparret listen og præsenterer udvalgte fortællinger om de udfordringer, de har mødt under deres tid i magten.
Bogen rummer levende skildringer af kvindernes kampe, sejre og nederlag — om kvindelige ministre på toppen af deres karriere, i mediernes søgelys eller midt i lovgivningsarbejdet.
Fra Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang (Soc.), til den nyeste udpegede Stephanie Lose (V), præsenteres hver af disse kvinder gennem korte fortællinger fra deres tid som ministre. Det er historier om magt og misforståelser, popularitet og modstand, vilje og problemer — om ministre og mennesker.
.
Om forfatterne
Kristine Ammitzbøll-Bille har arbejdet en årrække på Christiansborg, i Dansk Ungdoms Fællesråd, i Coop og som sekretariatsleder i Europabevægelsen.
Hun er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og har en kandidatgrad i politisk kommunikation og ledelse fra CBS.
Senest har hun suppleret sin uddannelse med fag i biografi samt kultur- og litteraturhistorie.
Kristine er kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for de Radikale.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille er tidligere folketingsmedlem og økonomi- og indenrigsminister.
Han er vært på podcasten “Ministertid” hos Altinget, hvor tidligere ministre fortæller om deres tid i regeringen, samt på podcasten “Minister-mord” på DR, der behandler dramatiske begivenheder i europæisk politik.
Han har tidligere udgivet bogen “Insider – fire år med Løkke” om sin egen tid som minister.
Bogen “Alle Danmarks kvindelige ministre” er på 392 sider og kan købes i boghandlen til kr. 299,95. Den er netop udkommet.
Be the first to comment