Nu træder de nye regler for brændeovne i kraft

Københavns Kommune har netop godkendt en ny forskrift for brændeovne, som træder i kraft med det samme. De nye regler sigter mod at reducere luftforureningen i hovedstaden og kræver, at ældre brændeovne og pejseindsatse, installeret før 1. juni 2008, skal sløjfes eller udskiftes inden for de næste 12 måneder. Herefter vil det være ulovligt at anvende dem.

.

De nye miljøkrav gælder for hele Københavns Kommune, herunder kolonihaver og husbåde.Det er en del af kommunens bestræbelser på at forbedre luftkvaliteten, da ældre brændeovne er en betydelig kilde til lokale partikeludledninger. Ifølge Københavns Kommune vil omkring 3.000 brændeovne og pejseindsatse blive berørt af de nye regler.

.

Helsemæssige konsekvenser

”Nu tager vi et lille men vigtigt skridt i retning af renere luft i vores by. Selvom de er få, så udgør brændeovnene en stor kilde til lokal luftforurening. Heldigvis findes der i dag langt bedre og mere miljøvenlige måder at varme sit hus op på”, siger Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (El.).

.

Regler for ejere af ældre brændeovne

De nye regler gælder for ejere af brændeovne i områder med kollektiv varmeforsyning. Har du en ældre brændeovn, skal du tage følgende skridt:

Tjek installationsdatoen: Er din brændeovn installeret før 1. juni 2008, skal den sløjfes eller udskiftes senest 10. oktober 2025.

Dokumentation: Hvis din brændeovn opfylder miljøkravene fra 2008, kan du ansøge om dispensation.

Frakobling af skorstenen: Hvis du vælger at tage ovnen ud af drift, skal den frakobles korrekt og anmeldes til skorstensfejeren.

Ingen tilskud: Kommunen yder ikke økonomisk støtte til udskiftning eller fjernelse af gamle brændeovne, men hvis du ikke er tilsluttet fjernvarmenettet, kan du undersøge mulighederne for tilskud til varmepumper via Energistyrelsen.

.

Information og vejledning

Københavns Kommune forventer, at brændeovnsejere selv vil tage initiativ til at overholde de nye regler.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil dog handle på eventuelle klager om røggener.

For yderligere information kan du kontakte din lokale skorstensfejermester eller Københavns Kommune. Find flere oplysninger om de nye miljøkrav på Københavns Kommunes hjemmeside.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*