Efter at have forsøgt at skabe overskud i et par årtier har Lars Larsen Group – dem med Jysk – besluttet at lukke Letz Sushi. Man tror ikke længere på, at det kan lykkedes at lave overskud – og der var åbenbart heller ingen købere til kæden, der undervejs opslugte Don Don Sushi.
.
Med restauranter på både Bryggen, Christianshavn og en endda nyere en af slagsen på Engholmene, er Letz Sushi et kendt navn i lokalområdet – og de har da også restauranter i områder som København, Aarhus og Roskilde. Trods mange års mere eller mindre seriøse forsøg har kæden haft svært ved at tjene penge.
Jacob Brunsborg, formand for bestyrelsen i Lars Larsen Group, udtrykker i en pressemeddelelse taknemmelighed over for ledelse, medarbejdere og loyale kunder, men erkendte, “Vi har ikke været i stand til at skabe overskud, på trods af mange ihærdige forsøg.”
.
Ramte ved siden af skiven
Undervejs har det været tydeligt, at Letz Sushi aldrig lærte at knække nøden. Maden sad ikke i skabet, markedsføringen ramte ved siden af og man vandt aldrig rigtig kundernes hjerter.
Lars Bo Jeppesen, formand for bestyrelsen i Letz Sushi, delte samme bekymring om manglende overskud og beklagede, at kæden ikke kunne opnå rentabilitet, på trods af deres fokus på bæredygtighed. Den seneste økonomiske rapport fra september 2022 viste et underskud på 26,7 millioner danske kroner.
.
Lukket ned
Med 223 ansatte i restauranter, produktion og administration vil lukningen påvirke mange. På kædens hjemmeside har man allerede stoppet både take away og lukket for bestilling af bord.
Letz Sushi, oprindeligt grundlagt af Louise Ertman Baunsgaard, blev købt af Jysk og senere fusioneret med Don Don Sushi.
På virksomhedens hjemmeside bliver man mødt af beskeden: “Efter mere end 20 år med bæredygtig sushi påtænkes det at lukke Letz Sushi. Da arbejdet med nedlukningen nu er påbegyndt, er det desværre ikke muligt at spise på vores restauranter eller bestille take-away”.
1 Comment
hvor er det trist at I lukker! Jeg synes at både mad og indretning var så fint både i århus, hvor vi fejrede min datters 50 års fødselsdag og så på Christianshavn ved analen, et rigtig dejligt sted. Held og lykke til alle dem der har gjort lets sushi til et fint sted. Venlig hilsen Mette Hind.