Lagkagehuset i København lancerer spiselige spøgelser og monstre med marcipan

Der er uhygge i Københavns gader, når Lagkagehuset igen tager del i årets mest (u)hyggelige højtid og lancerer et helt nyt halloween-sortiment af skræmmende lækkerier og søde sager. I år kan københavnerne fejre halloween med fire nye spooky kager, som vil være at finde i Lagkagehusets butikker frem til den 3. november 2024. Det skriver de i en pressemeddelelse.

.

Når Halloween nærmer sig, og mørket lokker både børn og voksne ud i deres kostumer for at samle slik, er Lagkagehuset klar med et sortiment, der fanger højtidens (u)hygge.

I år har bageriet kastet sig over den uhyggelige stemning og skabt bagværk, der frister med både smag og kreativitet. Blandt de nye halloween-tilføjelser er Monsterflødebollen og Spøgelsesmuffinen.

Med en legende tilgang til smagsoplevelserne, der er inspireret af højtiden, vil kagerne – i følge Lagkagehuset selv – uden tvivl lokke selv de mest skjulte spøgelser frem til en uforglemmelig halloween-smagsoplevelse.

.

Monsterflødebollen

Det siges, at selv dem, der tjekker for monstre under sengen, ikke kan modstå fristelsen af Monsterflødebollen, der brøler af smag. Med en marcipanbund, frisk solbærskum, overtrukket med mørk chokolade, drysset med lilla kokos og pyntet med chokoladeøjne, er denne farverige flødebolle værd at kigge efter.

Spøgelsesmuffinen er en svampet gulerodsmuffin bagt med sorte gulerødder, der giver kagen et dybt og mystisk udtryk.

Kagen er toppet med lilla ostecreme, og på toppen sidder et sødt og sprødt marengsspøgelse – perfekt som en uhyggeligt lækker halloween-snack.

.

Spøgelsesflødebollen er tilbage

Ud over de to nyheder vender to af de mest populære halloween-kager tilbage. Den velkendte Spøgelsesflødebolle er endnu engang klar til at skræmme på hylderne med sin klassiske marcipanbund, fløjlsbløde skum og et hvidt chokoladeovertræk, der er pyntet med chokoladeøjne og -mund.

Halloween-glade børn og voksne kan også se frem til den bevingede Flagermusmuffin, der er fyldt med chokoladestykker.

Halloween-sortimentet kan fås i alle Lagkagehusets bagerbutikker frem til og med den 3. november 2024. Med Lagkagehusets app ‘Click & Collect’ kan bagværk og drikkevarer bestilles på forhånd, både med levering hjem til eller så det står pakket og klar, når man henter det i den lokale bagerbutik.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*