Kunst fra lageret skal nu udstilles på Rådhuset

Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti, Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune.

Gennem årene har Københavns Kommune købt kunst for millionbeløb. En del af den kunst samler imidlertid støv på et lager. Men det er slut nu. Borgerrepræsentationen har netop vedtaget et forslag fra DF om at sende kunsten ud i lyset og udstille den på Rådhuset.

.

“Med stemmerne 39 mod 15 vedtog Borgerrepræsentationen mit og DF’s forslag om at depot-kunst, som i mere end fem år har ligget på det støvede depot på Enghavevej, skal udstilles i Rådhushallen!”, siger en glad Finn Rudaizky, der gennem lang tid har kæmpet for, at den kunst som kommunen bruger penge på rent faktisk også skal ses.

.

Meget forskellig kunst

Blandt værkerne findes bl.a. en overmalet bog, hvor kun bogstavet ‘t’ stadig kan ses. Kommunen købte den for 36.000 kroner i 2003, og kunstværket har aldrig været udlånt eller opsat i nogen af kommunens institutioner eller ejendomme.

Desuden findes eksempelvis også et stort hvidt lærred med en tilhørende projektor, som lyser et lillebitte uklart billede op på et lærred. Værkets titel er ‘Schratches and VISA card’ og blev købt af kommunen for 40.000 kroner i 2012, og har heller aldrig været udstillet.

Derudover er der blevet indkøbt plantegninger, som der er blevet tegnet kruseduller oven på. Værkets titel er ”Plantegning 1-5, Matrikel 249, lejlighed 1” og blev købt af kommunen for 8.200 kr. Dette kunstværk har heller ikke været udstillet eller udlånt.

.

Vil have kunst endnu længere ud

Hos DFs Finn Rudaizky er ambitionen, at kunsten skal endnu længere ud. I et debatindlæg her i Havnefronten har han tidligere argumenteret for, at “så skal sørge for, at kunsten benyttes, så bør vi tænke på, om flere borgere kan få nytte af kunsten. Jeg vil foreslå, at vi tilbyder udlån af kunst til f.eks. hospice, bostæder, væresteder, idrætsklubber og genoptræningssteder”, skal Rudaizky dengang.

I første omgang bliver kunsten udstillet på Rådhus og derfra håber Rudaizky at flere af kommunens institutioner får øje på kunsten, så den kan komme endnu længere ud.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*