Kosmetisk klinik åbner nu i april på Bryggen

Hun har en klinik – New Normal, ved Kongens Nytorv, hvor hun tilbyder et utal af kosmetiske behandlinger, herunder botox og fedtfrysning. Dette kræver ekspertise og erfaring, og det har ejeren Anne Kim. Nu flytter hun klinikken der, hvor det tidligere apotek lå.

 Af: Anders Bo Petersen

Det var hendes mand, der opdagede det ledige lokale på Islands Brygge. Med dets fortid som apotek, tænkte Anne Kim, at det var karma at skulle overtage det. De bor i øvrigt selv på Amager.

Hun er blevet medlem af Facebookgruppen for Islands Brygge, og siger ”Det virker som om, at Bryggen er et lille samfund, hvor alle hjælper alle. Det kan jeg li”. Hun håber med tiden selv at kunne bidrage med at trække flere kunder til området til glæde for de andre forretninger.

.

New Normal – det nye normale

Anne Kim mener, at det stadig er tabubelagt, at få lavet kosmetiske behandlinger i Danmark, men at det burde være det nye normale – new normal, at få gjort.

Uden at nævne navne på flere kendisser, hvor man virkelig kan se, at de været under kniven eller fået filler, er det skrækscenariet for mange potentielle kunder. Hun siger ”Alle de gode resultater af kosmetiske behandlinger, er dem folk ikke kan se”.

De fleste af hendes kunder ønsker, at de behandlinger, som de får foretaget, skal se så naturlige ud som muligt. Og dem, der får det gjort, vil ikke tale om det, fordi de ønsker at være diskrete”. Det synes Anne Kim er lidt ærgerligt. Flere af hendes klienter er kendte ansigter, som lever af deres udseende. Hun vil gerne vise, at man kan få frisket det op, og stadig ligne sig selv bagefter.

Anne Kim vil samtidig gerne italesætte kosmetiske behandlinger. Hun synes, at det er ærgerligt, at folk får lavet så meget andet ved deres ydre dele af kroppen, for at se pæne ud. Det er for hende også helt fint, men at holdningen til kosmetiske behandlinger bliver opfattet som snyd. Hun undrer sig over at, det er legitimt at få farvet hår, ordnet negle og bruge makeup, men ikke at få eksempelvis botox.

Anne Kim ser det som et sundhedstegn, at folk går op i sig selv og gerne vil harmonere deres ydre med, hvordan de føler sig indvendig. Hendes oplevelse er, at nogle af hendes kunder er triste, når de møder op til en konsultation. Så ser hun dem live op igen, når de har fået en behandling.

.

Gratis konsultation først

For Anne Kim er det vigtigt, at hun finder den rigtige behandling til den nye kunde. Typisk har han/hun først været inde og tjekke New Normals hjemmeside ud.

Den kan godt virke uoverskuelig, fordi der er så mange at vælge imellem. Derfor tilbyder hun en uforpligtende konsultation, hvor hun lytter til kundens ønsker. Herefter finder de sammen den rigtige behandling. Derfor ønsker hun ikke at gå på kompromis, og har hele tiden antennerne ude i forhold til nye behandlingsformer, som kommer på markedet. Hun sammenligner sig selv med en maler ”Jeg vil være den bedste, og ikke være tilfreds, hvis jeg kun havde 3 slags malinger at vælge imellem.”

En behandling hos New Normal tager typisk 30-60 minutter, og skal gentages 1-2 gange årligt for at holde.

.

Reception fredag d. 12. april

New Normal afholder reception på Bryggen fra kl. 14-20. Alle interesserede er velkomne.

.

Faktaboks

Anne Kim har over 25 års arbejdserfaring:

Uddannet intensiv sygeplejerske

Kosmetisk sygeplejerske hos N’age.

.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*