De sidste gange er der meldt udsolgt til Gerickes langbordsmiddage for flere hundrede mennesker i de gamle trælader mellem Vesterbro og Sydhavnen
.
I en af Københavns grønne oaser, der i 2023 vandt prisen som Byens Bedste Oplevelse i Berlingske, er den ellers pensionerede madlegende genopstået til en række pop up middage med titler som ’Vildskab skaber ro’, ’Ud i ørnetågen’ og ’Til havs med hønsene’.
Endnu engang gæster Gericke BaneGaarden, når han den 8. maj sammen med den venezuelanske topkok Karlos Ponte, inviterer til en oplevelse ud over det sædvanlige.
.
Over åben ild
Aftenen byder på en fusionsoplevelse af retter med inspiration fra Gerickes originale og klassiske univers kombineret med Pontes intense smagsindtryk.
Maden bliver lavet delvist over åben ild i en af vildhaverne, og råvarerne er økologiske og bl.a. baseret på forårets spæde, nye grøntsager.
Billetterne er de sidste par gange blevet revet væk, og der er begrænset antal pladser til de populære middage i de stemningsfulde omgivelser.
.
FAKTA
- Prisen for middagen er 265,- per person
- Middagen finder sted den 8. maj, aftenen før helligdagen Kristi Himmelfartsdag
- BaneGaarden ligger mellem Sydhavnen og Vesterbro på Otto Busses Vej 45
- Billetter kan købes på banegaarden.com/events
Link til billetsalg: https://banegaarden.company.site/products/Langbordsmiddag-med-Legenderne-Soren-&-Karlos-p638146622
Be the first to comment