Ny undersøgelse kortlægger kommuner med lavest antal +100-årige per 100.000 indbyggere. Undersøgelsen viser markante forskelle i de ældste borgeres geografiske fordeling, hvor Københavns Kommune er på et lavere niveau end gennemsnittet i Danmark.
.
Københavns Kommune er i den nedre halvdel, når det kommer til mængden af personer, der er ældre end 100 år. En ny undersøgelse fra Lavendla – der har analyseret tal fra Danmarks Statistik – viser således, at Københavns Kommune har 13 +100-årige per 100.000 indbyggere.
Det placerer Københavns Kommune på et niveau under gennemsnittet i landets øvrige kommuner.
I toppen af listen over danske kommuner med flest +100-årige per 100.000 indbyggere finder man den sydfynske ø Ærø (68), mens Hørsholm (60), Langeland (58), Samsø (55) og Struer (54) udgør resten af top 5.
.
Store forskelle
“Det er imponerende at se, at vi har så mange +100-årige i Danmark. Samtidig er det interessant at se, at der er så stor forskel lokalt, hvor de danske øer er stort repræsenteret både i top og bund”, siger Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark, der har stået for undersøgelsen.
Kigger man på bunden af listen, er særligt kommunerne lige vest og syd for København kraftigt repræsenteret. Både Greve (2), Albertslund (7), Ishøj (8) og Høje-Taastrup (8) er således en del af bund 10 på listen. Samtidig udmærker Læsø ved at være den eneste kommune, hvor der ikke bor en eneste person over 100 år.
.
6 gange så mange +100-årige kvinder
Udover de store regionale forskelle, er der også meget stor forskel på, hvor mange +100-årige mænd og kvinder der er.
Ud af de i alt 1.251 +100-årige personer, der er i Danmark, er 1.069 af dem kvinder. Det betyder altså, at der er seks gange så mange +100-årige kvinder, som der er mænd.
“Vi har altid vidst, at kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd. Men at forskellen er så markant, når det kommer til dem, der er over 100 år, er alligevel overraskende,”siger Henriette Rendbæk.
Be the first to comment