“Nattelivet er vigtigt for københavnerne, og gør det attraktivt for dem at bo i København”. Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse om nattelivet i København.
.
Københavns Kommune har fået lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt københavnerne om deres oplevelser og holdninger til det københavnske restaurations- og natteliv.
Undersøgelsen giver et klart billede af, at københavnerne er meget tilfredse med byens natteliv. De bruger ofte de mange forskellige tilbud – særligt besøg på restauranter, cafeer, barer og værtshuse. Samtidig svarer hver tredje københavner, at der i deres bydel er for få tilbud i nattelivet.
Derudover viser undersøgelsen også, at der er et klart potentiale for yderligere brug af nattelivet, da mange københavnerne svarer, at de ikke bruger nattelivet så ofte som de gerne vil.
.
Politisk opbakning
Louise Theilade Thomsen, gruppeformand for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og fungerende borgmester for beskæftigelse og integration er glad for undersøgelsen.
”Resultaterne af undersøgelsen bekræfter mig endnu en gang i, at københavnerne ønsker en storby med plads til liv. Konklusionerne her flugter rigtig godt med konklusionerne i en undersøgelse om udeservering foretaget sidste år, der viste, at langt størstedelen af københavnerne er glade for byens udeservering2, siger hun.
Blandt andet Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet har talt for, at byen skal have lukket ned for nattelivet. Noget et flertal har afvist.
.
Store diskussioner
“Restaurations- og nattelivet er et emne, der ofte fylder meget på Københavns rådhus. Derfor er det rigtig godt at få noget fakta på, hvad københavnerne rent faktisk mener, så debatten ikke styres af de få, der råber rigtig højt. For mig viser undersøgelsen tydeligt, at københavnerne ønsker at vi udvikler og forbedrer nattelivet – ikke at vi indskrænker det”, siger Louise Theilade Thomsen (V).
Undersøgelsen viser også, at det problem de fleste oplever ifm. nattelivet er affald i gaderne.
“I Venstre vil vi arbejde for, at der bliver sat flere ressourcer af til at mindske problemet med affald i gaderne. Det har vi som kommune et ansvar for at gøre bedre,” udtaler Louise Theilade Thomsen.
Hele undersøgelsen kan læses her.
Be the first to comment