København får endnu en ny badezone

Badeanlæg i Københavns havn.

Politikerne i budgetforligskredsen i Københavns Kommune har netop afsat penge til en ny badezone. Samtidig vil man undersøge muligheden for små, flydende øer i Københavns Havn.

.

Når sommersolen brager derudaf, valfarter mange københavnere til havnen for at blive afkølet i vandet. Og snart vil der blive endnu mere plads til en dukkert.

Politikerne i budgetforligskredsen i Københavns Kommune har med midler fra den såkaldte overførselssag nemlig afsat penge til en ny badezone i havnen.

.

Skal ligge ved Ofelia Plads

I forligskredsen har man undersøgt mulighederne for, hvor den nye badezone skal ligge. Og de er kommet frem til, at den nye badezone som udgangspunkt skal placeres ved Ofelia Plads.

Overførselssagen bliver også kaldet ’det lille budget’ for København, som er en pulje med overskydende midler fra det seneste budget.

”I København har vi en af de reneste havne i verden. Og københavnerne har altid badet i havnen. Der er altid nogle, der ønsker at bade mere i havnen end andre – inklusive mig selv. Derfor er jeg glad for, at Liberal Alliances forslag om en ny badezone kom med i aftalen, så vi alle får endnu bedre mulighed for at bade,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

.

Undersøger små øer

Politikerne har også afsat midler til en afklaring af en mulig placering af en række små flydende øer i Københavns havn. Projektet med små øer har været rigtig mange år undervejs, men nu er man så ved at undersøge helt specifikt hvordan man kan gøre det. Der er altså endnu ikke afsat penge til en egentlig bygning af de nye øer.

København har lige nu 10 badezoner: Byskoven, Halfdansgade, Havnegade, Havnevigen, Kalvebod Bølge, La Banchina, Vandtrappen, Sandkaj, Søndre Refshalebassin og Teglholm Brygge.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*