Fra i dag og frem til den 22. september kan du opleve Stand-Up Paddle i særklasse, når København er vært for 2024 ISA World SUP & Paddleboard Championship. Der vil være et væld af aktiviteter omkring verdensmesterskabet, og det betyder, at dele af inderhavnen og kanalerne lukkes for øvrig sejlads i nogle perioder.
.
Verdensmesterskabet og en lang række af de tilknyttede arrangementer finder først sted på Amager Strandpark.
Og særligt fredag, lørdag og søndag sker der en masse i Inderhavnen med udgangspunkt i Søren Kierkegaards Plads.
Begge steder vil livekommentatorer og storskærme på stedet guide tilskuerne gennem konkurrencerne.
Hele ugen – fra den 16. – 22. september – omdannes Søren Kierkegaards Plads til et kæmpe SUP/lounge område med masser af SUP-aktiviteter, musik og underholdning.
.
Deltag selv
Du kan også selv være en del af begivenheden ved at melde dig til det folkelige Copenhagen Sup løb lørdag den 21. september for både begyndere og øvede.
Ruterne er en unik mulighed for at padle igennem Christianshavns kanaler og rundt om Slotsholmen.
“Easy Explore” er den korteste rute på 2 kilometer, hvor du padler Frederiksholms Kanal & Slotsholmskanal rundt.
“Fun Explore” er 5 kilometer, hvor du padler VM-ruten én gang og har tid til at nyde stemningen fra Copenhagen Paddle Festival, når du passerer festzonerne og deler øjeblikke med fællesskabet.
Hvis du derimod ønsker at udfordre dig selv og virkelig sætte fart på VM-ruten, har du også mulighed for at paddle to omgange på “Pro Explore”-ruten.
Her kan du give den gas mod uret og måle kræfter med dine nærmeste konkurrenter på SUP-boardet. Du kan deltage både på et oppusteligt SUP-board og et hard-board.
Der er stadig åbent for tilmelding her: https://www.sportstiming.dk/event/14058 – og hvis du gerne vil være med, men ikke har dit eget board, kan du tage kontakt til Kajakhotellet, der tilbyder udlejning.
.
Be the first to comment