Den syvende kinesiske dragebådsfestival i København i Teglværkshavnen, hvor Aalborg Universitet holder til, melder om rekordstor interesse – og afholdes den kommende weekend over nu to dage. Arrangørerne tror på den største dragebådsfestival i København, der falder sammen med åbningen af Sydhavnsmetroen.
.
Københavns havn lægger vand til, når den længe ventede syvende kinesiske dragebådsfestival løber af stablen den kommende weekend den 22.-23. juni 2024 med omkring 38 deltagende både og masser af events og boder på begge sider af havneløbet.
År efter år er eventen bare vokset og vokset – og holdes nu både lørdag og søndag, hvor der søndag er egentlig finale og taler med bl.a. overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Udover at det begge dage bliver muligt at opleve bådene på vandet, så bliver der mulighed for at besøge en af de i alt 60 boder med asiatisk mad, kunst, kulturelle begivenheder og udstillinger – eller lade sig underholde fra scenen.
.
Sydhavnsmetro åbner samtidig
Om den store interesse for at deltage med en bod eller en båd skyldes, at den nye metro til Sydhavnen åbner samme dag, vides ikke. Men arrangørerne er ganske godt tilfredse med, at så mange gerne vil være en del af dragebådsfestivalen, som har udviklet sig til en tradition i København.
Inden finalerne søndag, så taler overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (Soc.) da også til arrangementet, der har en lang række af kinesiske organisationer som medarrangører.
Det er Københavns Dragebådsfestivalkomite, der er hoved arrangør, og ud over de mange kinesiske foreninger, så har man også allieret sig med Københavns Roklub og Kinas Kulturcenter.
Festivalen i Københavns Sydhavn holder til ud for Frederikskaj 12 og vil vare fra kl. 11:00 til 16:00 og lørdagen og fra 09.00-18:00 om søndagen, hvor man kl. 09.00 søndag starter med den den traditionelle kinesiske løve- og dragedans.
Festlighederne starter lørdag med indledende runder og åbne boder, mens der søndag er en ceremoni, hvor der vil være underholdning med optrædener, taler, den så den før nævnte traditionelle kinesiske løve- og dragedans samt kinesisk børnedans.
.
Både i vandet fra kl. 11 lørdag
Kommer man får at se dragebådene i vandet, så kan man se det både lørdag. De indledende heats er søndag kl 11, mens finalerne afvikles om søndagen fra kl. 15.30.
Fire dragebåde vil konkurrere samtidigt, hver bemandet af et hold på 18 personer, herunder en trommeslager og en erfaren styrmand fra Københavns Roklub.
Sikkerheden er i højsædet, da klubben stiller to professionelle redningsbåde til rådighed under hele løbet. For at være deltager i bådene skal man være over 12 år og en dygtig svømmer.
.
Besøg boderne
I løbet af dagene vil deltagerne have mulighed for at forkæle sig selv med forskellige madoplevelser og opleve forskellige kulturelle udstillingsstande.
I år slår arrangementet rekord med 60 boder, hvoraf mange sælger asiatiske retter, mens andre tilbyder kunst og andre igen er udstillinger.
.
Fri adgang
Der er fri adgang til arrangementet, og Dragebådsfestivalkomiteen inviterer også forskellige foreninger, organisationer, universiteter, gymnasier og virksomheder til at opleve festivalen og heppe på deltagerne. Begivenheden lover at være en spektakulær fremvisning af holdånd, beslutsomhed og spændingen ved at konkurrere i Københavns smukke havn.
.
Be the first to comment