Japanske UNIQLO åbner ny butik på Fisketorvet

I slutningen af næste uge åbner det japanske modebrand UNIQLO dørene til deres nye butik i shoppingcenteret Fisketorvet.

.

Butikken, som strækker sig over to etager, markerer en stor tilføjelse til centerets tilbud, og UNIQLO lover en række åbningstilbud og arrangementer i løbet af åbningsweekenden. Det er den 7. november, at der er første åbningsdag.

Det populære brand, der er kendt for deres LifeWear-koncept – hverdagsmode i høj kvalitet til overkommelige priser – vil tilbyde alt fra tøj til hele familien til funktionelle og stilrene produkter i skandinavisk inspireret design.

.

Åbningsarrangementer

UNIQLO har planlagt flere spændende aktiviteter og eksklusive tilbud for kunder, der besøger butikken i åbningsdagene.

Torsdag den 7. november byder dagen på alt fra varme drikke og morgenmad til ventende kunder fra kl. 8 til 10, til eksklusive goodiebags med samarbejdspartneren Mikkeller til de første 100 købende kunder mellem kl. 10 og 12.

Derudover kan børn og familier se frem til besøg fra Lykkeligas maskot, Lykkelars, samt en spændende Fukubiki-raffle med præmier fra lokale partnere som Fætter BR, Vue Cinema og Viaplay.

.

Vind en tur til Japan

Under åbningsdagene tilbyder UNIQLO også en særlig konkurrence, hvor kunder får chancen for at vinde en tur for to til Japan, inklusiv fly og overnatning.

For at deltage skal man downloade UNIQLO app’en og scanne sit medlems-ID ved kassen. Konkurrencen løber fra torsdag til søndag, så der er god tid til at deltage.

.

En del af en global modegigant

UNIQLO er en del af Fast Retailing Group, som også ejer flere andre anerkendte modebrands. Udover UNIQLO omfatter deres portefølje blandt andet GU, der tilbyder moderne og prisvenlig mode, samt luksusbrandet HELMUT LANG og det stilrene Theory.

Desuden ejer koncernen Comptoir des Cotonniers og Princesse tam.tam, som fokuserer på elegant tøj og undertøj. Fast Retailing Group, der driver over 2.495 butikker verden over, har en stærk position i modeindustrien og arbejder målrettet på at minimere deres miljøpåvirkning, fremme bæredygtighed og tackle sociale udfordringer.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*