Horror i børnehøjde

Af Mette Ydebo

Kunne du tænke dig at få din helt egen selvbyggede menneskerobot med hjem? Det kan godt blive en gyserhistorie, men du kan altid tage livet af den igen, hvis den skulle løbe løbsk og blive for farlig hjemme hos jer.

.

Da Mary Shelley skrev gyserklassikeren ‘Frankenstein’, byggede hun blot videre på en folkelig forestilling om det menneskeskabte monster. Jøder har beskæftiget sig med fænomenet siden tidlig middelalder. Her hedder det kunstige menneske en golem, og på Den Lille Kulturnat tilbyder Dansk Jødisk Museum instruktion i fremstilling af det urovækkende væsen – men naturligvis på den børnevenlige måde. Og skulle det blive for gruopvækkende, har museet i vinterferien anskaffet sig amuletter, som hjælper mennesker mod onde ånder.

.

Rabbinerens monster

Jødisk folketro kender til uhygge. En dibbuk er fx en sjæl, der har været så ond i livet, at den ikke kan finde fred og derfor besætter et menneske for at fortsætte sin ondskab.

En golem er en kunstigt skabt, menneskelignende skikkelse, som ved hjælp af ritualer og magiske formularer opstår og holdes i ave for at kunne stå mennesket bi. Somme tider ganske uden held!

I 1500-tallet skabte rabbiner Löw i Prag angiveligt historiens mest berømte golem som en art bodyguard. Ideen var, at den skulle beskytte jøderne imod datidens antisemitiske overfald og drab.

Desværre begik rabbineren en fejl, så han mistede al kontrol med sit vilde muskelbundt, der gik bersærk i byen. Löw måtte hastigt forvandle sin golem til støv. Nogle mener, at han nøjedes med at gøre den livløs.

Et par århundreder senere opstod en opfølgende myte om, at resterne efter rabbinerens frembringelse stadig ligger gemt i Altneushul-synagogen i Prag. Denne synagoge overlevede nazisternes hærgen, så rabbinerens monster befinder sig måske fortsat derinde?!

.

Hvordan laver man en golem?

Oprindelig har der ikke været tale om noget kunstigt konstrueret monster. At ‘golem’ er noget foruroligende er en videreudvikling af glosen. I Bibelen forekommer ordet i Salmernes Bog som beskrivelse af et foster i sin vorden, altså et menneskebarn, mens det bliver formet, så at sige. De hebraiske bogstaver i ordet ‘golem’ fortæller lige nøjagtigt om det at forme noget.

I religiøse tekster fra 300-tallet og fremefter findes imidlertid opskrifter på tilvirkning af en golem. Ord og formularer fra det hebraiske sprog placeres forskellige steder på en hjemmelavet lerfigur og kan så ændres eller fjernes igen, inden den laver for mange ulykker.

Det er altså de hellige bogstaver, der giver liv, og forsvinder de, dør frembringelsen.

Når det jødiske museum på Slotsholmen underviser børn i at lave en golem, foregår det med ler og en pen til at skrive hebraiske bogstaver og formularer med. Ler er jord, og Gud skabte jo selv sit første menneske, Adam, af en klump jord.

Mens man lærer at tegne bogstaverne og bygge sin legetøjsgolem, fortæller museumspersonalet om det jødiske monster.

Da emnet vender tilbage ved Kulturnatten til efteråret, ville det være dejligt, hvis gæsterne også gad bygge en golem, som museet kan udstille.

Lyt til uhyggelige historier på Dansk Jødisk Museum den 15. marts kl. 16.00-20.00. Der er adgang til gyserarrangementet med kulturnatspas. Er man over 12 år, koster passet 125 kr., og to yngre børn kan følge med på hvert pas.