Friskhed slår pris, når københavnerne vælger frugt og grønt

Grøntsager. Foto: Peter Wendt / Unsplash.

På trods af stigende dagligvarepriser, viser en ny undersøgelse fra 365discount, at friskhed vægtes højere end pris, når danskere i hovedstadsområdet vælger frugt og grønt. Ifølge undersøgelsen ønsker mere end halvdelen at spise mere frugt og grønt, end de gør i dag, men faktorer som manglende inspiration, prisniveau og sortiment spiller en rolle, når vi skal lægge flere sunde varer i indkøbskurven.

.

Friske agurker og tomater er vigtigere end prisen på dem.

Det mener borgerne i Region Hovedstaden ifølge en ny undersøgelse fra discountkæden 365discount, Her angiver 72 % af de adspurgte, at friskhed er den vigtigste faktor, når de vælger frugt og grønt. Dermed vægtes friskheden i grøntafdelingen markant højere end pris (51 %) og økologi (42 %), når det afgøres om, der skal frugt og grønt i indkøbskurven.

Hos 365discount nikker man genkendende til kundernes præferencer og har det seneste år investeret massivt i at forbedre kvaliteten af frugt og grønt i kædens butikker.

“Kunderne forventer et højt kvalitetsniveau og et bredt udvalg, når de handler frugt og grønt. Pris kan ikke stå alene. Hos 365discount har vi en ambition om at gøre det mere tilgængeligt for danskerne at spise sundere, og derfor har vi ikke kun fokus på discountpris, men også på at løfte friskheden og kvaliteten i vores frugt og grøntafdelinger, siger Christian Gosvig, regionschef hos 365discount.

.

Endnu fokus på frisk grønt

365discount har bl.a. øget antallet af grønne kvalitetsrunder i frugt og grønt-afdelingerne og optimeret indkøbsmængder for at opretholde et højt friskhedsniveau i alle butikker i hovedstaden.

“Vi kan se, at vores kundetilfredshed er øget til over 80 procent. Det motiverer os kun yderligere til at fortsætte arbejdet med at forbedre vores frugt- og grøntafdelinger,” lyder det fra regionschefen.

.

Vil gerne hjælpes til sunde valg

Undersøgelsen viser også, at et flertal af hovedstadens borger (60 %) gerne vil spise mere frugt og grønt, end de gør i dag.

For mange står prisen (29 %) og faste vaner (24 %) i vejen for de sunde intentioner. Herudover mener 43 % af de adspurgte , at de ikke får nok støtte til at træffe grønne og sunde valg, når de handler.

Ifølge Christian Gosvig vil man fortsætte arbejdet med at udvikle løsninger, der hjælper hovedstadskunderne med at vælge sundt – både gennem lave priser og et bredt udvalg af friske produkter.

“Vores grønne farve er ikke tilfældig – den afspejler vores fokus på sundhed. Vi har en tydelig målsætning om at støtte danskerne i at træffe sundere valg og dermed bidrage til en bedre folkesundhed. Det er udfordrende, at mange danskere oplever, at prisen står i vejen for en sund kost. Derfor ønsker vi at være en del af løsningen ved at tilbyde friske kvalitetsprodukter til en pris, som flere kan være med på, og gøre det lettere for vores kunder at få mere frugt og grønt ind i hverdagen,” siger Christian Gosvig, regionschef fra 365discount.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*