Der er en ny udstilling i på vej i Kunstvinduet på Havneholmen med Cai Ulrich von Platen. Udstillingen åbner med fernisering den 14. april.
.
“De store boligkomplekser og virksomhedsdomiciler, som nærmest har erobret havnefronten i København, er skabt i troen på, at vi kan bygge en by, der udnytter naturen (havet) som en attraktion med store kommercielle potentialer.
Men havet har også andre og mere faretruende potentialer. Vi får brug for at lave byplanlægning på nye måder i fremtiden”.
.
Alsidig kunstner
Cai Ulrich von Platen (f.1955) arbejder med maleri, skulptur, installation, fotografi og video. Parallelt med en 50-årig værkstedspraksis der afføder udstillinger, film og bøger af en højst særegen og personlig karakter, arbejder han dels med alle mulige former for kunstneriske samarbejder og kunstnerstyrede udstillings-projekter og dels med billedkunstens mange potentialer, når den er lokalt forankret og uden for kunstens institutioner.
Den lange erfaring med den kunstneriske proces i allerbredeste forstand – fra værkstedets uforudsigelige ideudvikling til det konkrete møde med de mennesker, som ser og lever med kunsten – har fremdyrket en udstrakt fleksibilitet i hans praksis.
.
Fernisering
Ferniseringen er søndag den 14. april – kl. 15-17 på Havneholmen 80, 1561 København V lige bag Fisketorvet i retning langs vandet. Arrangementet foregår udendørs – men under tag.
www.vonplaten.dk
Udstillingen slutter den 8. maj.
Be the first to comment