Første spadestik er nu taget til et nyt boligkvarter ved Fiskerhavnen i Københavns Sydhavn. Der bliver plads til både husbåde, erhvervsfisker, lejere, almene boliger, lejeboliger og ejerboliger.
.
Det nye byggeri bliver med rigeligt med genbrugsmaterialer. Når det vel og mærke har et godt co2 aftryk. Ellers bliver det med andre bæredygtige materialer i byggeriet.
De mange genbrugsmaterialer kommer også til at give forskelligartede boliger – og dermed kommer de til at matche de skure og boliger nær vandet, som gennem tiden har givet arealerne rundt om Stejlepladsen et selvgroet og ’spraglet’ udtryk.
Selvom der kommer almene boliger, så er moderne alment boligbyggeri ikke billigt. Det bliver det først, når lånene begynder at være nedbragt og lejerne for alvor nyder godt af, at der er forbud mod profit i det almene byggeri.
Stejlepladsens kommende beboere kommer ikke til at bo i den klassiske københavnerkarré. Heller ikke i et miljø som kendes fra Sluseholmen. Men i et blandet og farverigt byggeri af medbygrækkehuse og klyngebebyggelser, der spiller sammen med det eksisterende miljø.
Blandede boliger
I begyndelsen var det meningen, at Stejlepladsen skulle være med udelukkende lejeboliger. Det er der nu blødt op på, så der også kommer ejerboliger, der kan være med til at skabe et bedre provenu til selskabet bag.
De private lejeboliger bliver overvejende mindre boliger i form af lejligheder og ungdomsboliger, men der kommer også private rækkehuse til leje og boliger i to etager.
Modsat de private boliger bliver de almene fortrinsvis større boliger. Der kommer blandt andet cirka 22 almene medbygrækkehuse, hvor kommende lejere vil kunne blive involveret i byggeprocessen. Disse unikke rækkehuse kommer til at ligge i første parket til vandet med direkte udsigt til Fiskerhavnen. Dog bygges der her ikke direkte ud til vandet, og adgangen til vand bliver således bevaret.
Se en kort syv sekunders video fra første spadestik:
.
.
Be the first to comment