Valby Idrætspark var klædt på til fodboldfest i anledning af Boldklubben Frems brag i pokalturneringen, der bød på et overraskende farvel til Lyngby.
.
Høj sensommersol, rød-blå Frem-trøjer i massevis og masser af grin fodboldfans imellem.
Sydhavnen og Valby Idrætspark var tirsdag den 3. september klædt på til fodboldfest, hvor fællesskabet som altid var i højsædet. Her var Lyngby BK, der til daglig spiller i Superligaen, på besøg.
Flere end 3.000 mennesker var dukket op på Valby Idrætspark for at lade sig underholde af spillet på banen og ikke mindst for at bakke op om hele Sydhavnens hold, Boldklubben Frem. Og de fik hvad de kom efter. En vaskeægte sentation.
.
Sensation mod superligahold
Tilskuerne blev langt fra skuffede. Opgøret var intenst og underholdende og Boldklubben Frem viste højt niveau mod en stærk modstander.
Lyngby kom foran 0-1 i første halvleg, men Frem udlignede til 1-1, der var stillingen til pausen. Herfra så Frem sig ikke tilbage. Det blev først 2-1 efter 50 min. og så faldt afgørelsen med to hurtige scoringer et kvarter senere. 4-1 og ydmygelsen af Lyngby var fuldendt.
Zamir Aliji og Salieu Drammeh scorede to mål hver.
.
Fællesskab i 3. halvleg
Efter opgøret på banen mødtes fans fra både Boldklubben Frem og Lyngby BK.
Her nød fans fra begge klubber 3. halvleg og viste, at fodbold heldigvis stadig kan være et fællesskab, hvor fans fra forskellige klubber kan sidde sammen i al venskabelighed.
I Boldklubben Frem er alle velkomne i fællesskabet, og der er flere hjemmekampe på Valby Idrætspark i den kommende tid.
Lørdag den 7. september mod Næstved, søndag den 15. september mod Helsingør og lørdag den 28. september mod Thisted.
Be the first to comment