Dragebådsfestival i København blev et tilløbsstykke

Foto: Hasse Ferrold / Havnefronten.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Den syvende kinesiske dragebådsfestival i København i Teglværkshavnen blev et kæmpe tilløbsstykke.

.

Da den årlige kinesiske dragebådsfestival løb af stablen i København i weekenden, var det med masser af deltagere, events og boder på begge sider af havneløbet. Og ikke mindst næsten 40 deltagende dragebåde.

År efter år er eventen bare vokset og vokset – og er ved at udvikle sig ikke kun til en københavner begivenhed, men også en international event med taler bl.a. af overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (Soc.).

Udover at det begge dage var muligt at opleve bådene på vandet, så var der mulighed for at besøge en af de i alt 60 boder med asiatisk mad, kunst, kulturelle begivenheder og udstillinger – eller lade sig underholde fra scenen.

.

Sydhavnsmetro åbner samtidig

Om den store interesse for at deltage skyldes, at den nye metro til Sydhavnen åbnede samme dag, vides ikke.

Men arrangørerne er ganske godt tilfredse med, at så mange gerne vil være en del af dragebådsfestivalen, som har udviklet sig til en tradition i København.

Der var fri adgang til arrangementet, og Dragebådsfestivalkomiteen havde også inviteret forskellige foreninger, organisationer, universiteter, gymnasier og virksomheder til at opleve festivalen og heppe på deltagerne.

Begivenheden var en spektakulær fremvisning af holdånd, beslutsomhed og spændingen ved at konkurrere i Københavns smukke havn.

Det er Københavns Dragebådsfestivalkomite, der er hoved arrangør.

Ud over de mange kinesiske foreninger, så har man også allieret sig med Københavns Roklub og Kinas Kulturcenter.

Lokalavisen Havnefronten havde fotograf Hasse Ferrold med til festivalen og det kom der disse billeder ud af.

.

.

.

.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*