Dengang var Tivoli ikke sikker på, at jule-åbent ville være en succes.

Julehygge i Tivoli. Foto: Jakob Mellgaard / Tivoli.

Tænk sig, at engang var forlystelseshaven Tivoli kun åben fra maj til sidst i september. Resten af året var Tivoli stort set tom – udover aktiviteter i Koncertsalen. Det blev der for alvor lavet om på i 1994, hvor der var premiere på ny julesæson.

.

Da Tivoli for første gang åbnede porten for Jul i Tivoli, var der mange, som ikke kunne forestille sig, at nogen ville en tur i kolde vintertivoli, som medierne og kritikerne hånligt omtalte den nye sæson.

Tivoli var jo en sommerhave.

Om det var nervøsitet for modtagelsen af en ny julesæson, eller om man ikke rigtig troede på ideen om julerier i Tivoli vides ikke.

Men i den første julesæson kostede det f.eks. ikke entre at komme ind.

Mon ikke, at det skyldtes, at det kun var en lille del af Tivoli, som var åben for gæsterne?

I første julesæson var der således kun fem boder, 107 juletræer og en julemand centreret i området omkring Pantomimeteatret.

Man kunne gå ned til Glassalen og opleve Charles Dickens-forestillingen Store Forventninger.

Trods det mindre omfang blev Julesæsonen i første sæson besøgt af 423.000 gæster og blev fra start en københavnerbegivenhed.

.

I dag internationalt anbefalet

I Tivolis første julesæson blev der fx solgt og spist hele 1,4 tons juleand alene i Grøften. Direktøren for det hele begyndte sågar at drømme om, at man året efter ville fryse hele Tivoli-Søen, så gæsterne kunne stå på skøjter på den. Den ide blev dog droppet igen, og julesæsonen har siden udviklet sig og er i dag internationalt berømmet for lyset, stemningen og er blevet en grund til at rejse til København.

Resten er historie, som man siger.

.

Endnu mere jul

I dag tilberedes der knap 25.000 sprøde flæskestegssandwich i Tivolis boder på Plænen, mens der serveres mere end 17.200 rygende varme glas gløgg til juleglade gæster i julebyen Bjældevang. Til årets julesæsonen bestilles halvandet ton æbleskiver til de mange gæster.

Julemanden får besøg af 50.000 børn og barnlige sjæle hvert år i sit hus på Plænen – og så er der hængt 70.000 julekugler op, hvoraf 20.000 er genbrug fra sidste år.

Så er vi ligesom i gang med julen ikke?

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*