Af Finn Rudaizky (DF) Medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Mette Frederiksens socialdemokratiske overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil står til dumpekarakter. De katastrofale socialdemokratiske meningsmålinger i København har sat panik i hende.
Mens Rosenkrantz-Theil’s partifæller er i forlig på Københavns Rådhus med de radikale, socialdemokraterne, Liberal Alliance, Venstre, SF, de konservative og DF, om først at få forhandlet en Metro igennem med staten til de nye bebyggelser på Lynetteholm, så torpederer Rosenkrantz-Theil nu disse forhandlinger med Finansministeriet.
.
Skal vi stoppe planerne?
Hendes udmelding kan snart vise sig, at standse de igangværende forhandlinger med ministeriet om finansiering af Metro til Lynetteholm.
Det vil Rosenkrantz-Theil’s tidligere partifæller fra Enhedslisten blive rigtig glade for, fordi Enhedslisten ikke ønsker byggeri på Lynetteholm og heller ikke har stemt for en Metro til Lynetteholm.
Rosenkrantz-Theil vil, som beboer i Brønshøj, prioritere en Metro til Brønshøj først og hun vil også – f ø r en Metro til kommende beboere på Lynetteholm, have en Metro til hospitalerne i København og i området omkring København.
.
Løber I fra en aftale?
Såvel Metro til Brønshøj som en hospitalsmetro, står på Metro-forligspartiernes liste, men der var flertal for den prioritetsrækkefølge, som forligskredsen blev enige om. Først Metro til Lynetteholm og derefter Brønshøj og hospitalerne.
Med den socialdemokratiske udmelding midt i en forhandling med staten, må spørgsmålet stilles, om også socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen har skiftet mening ?
.
Tilliden fordufter
Hvis de har det, så ligger Metro-forliget i ruiner. Ydermere udstiller det, at det sikkert bliver helt håbløst med en socialdemokratisk overborgmester efter næste kommunalvalg.
Dels får socialdemokraterne ikke nok mandater, men dels vil partierne i Borgerrepræsentationen ikke have tillid til, at Mette Frederiksens udpegede overborgmesterkandidat kan formidle et bredt og troværdigt samarbejde.
Det statsminister-projekt synes allerede tabt på gulvet.
Be the first to comment