DEBAT: Drop den stedmoderlige behandling af kommunernes økonomi

DEABT: Af MF Sigurd Agersnap (SF) og MF Theresa Berg Andersen (SF)

Dansk økonomi er bundsolid. Beskæftigelsen er høj, inflationen aftagende, og vi er kommet godt ud af coronakrisen. Med andre ord går det godt i Danmark. Det store spørgsmål er bare, hvorfor vi ikke kan mærke det i vores velfærdssamfund?

Mens vi bliver rigere hver især, og ikke mindst de rigeste bliver rigere, så er der besparelser så langt øjet rækker i den kommunale velfærd. Det da kan synes overraskende er i virkeligheden en helt naturlig konsekvens af, at velfærden siden 2015 er blevet underfinansieret med over 20 milliarder kroner (AE 2023).

Kommunerne er velfærdens frontlinje og kerneleverandøren af den borgernære velfærd. Det er her man møder velfærdssamfundet, men også her man først mærker det, når pengene ikke rækker. For når man sparer på rengøring hos en blind mand, når gratis psykologhjælp for forældre til kræftsyge børn skæres væk, og når folkeskoler lukkes eller kører med undervisningstimer helt uden voksne, så er vi ikke længere i gang med at skære ind til benet. Så skærer vi i benet.

Flere kommuner har i 2023 været nødt til at åbne budgetterne og finde besparelser mange måneder før de egentlige budgetforhandlingerne skulle finde sted. Det synes at gentage sig flere steder i 2024. Alligevel er det som om, at konsekvenserne ved kommunernes pressede økonomi ikke er sunket ind på Christiansborg. Regeringens 2030-plan er desværre et billede på den tendens, for virkeligheden er, at de afsatte midler til kommunerne kun akkurat vil dække udviklingen i det demografiske træk, og at planen dermed ikke er et reelt løft af velfærden, som regeringspartierne ellers ønsker at fremstille det som.

I SF er vi ligesom en bred vifte af partier på Christiansborg optagede af at mindske de uhensigtsmæssige bureaukratibunker i kommunen, men et reelt kvalitetsløft af den udsultede borgernære velfærd kræver, at vi i højere grad prioriterer kommunernes økonomi frem for at give skæve skattelettelser.

I resten af verden fremhæver vi vores velfærdssamfund med stolthed. Om man står ved poolen på Mallorca eller i de norske fjelde, så hører man ofte en dansker med stolthed i stemmen prale af velfærdssamfundet. Og med god grund. For velfærdssamfundet skaber lige muligheder og tager hånd om folk med behov for hjælp. Men vi er i en historisk finansieringskrise. Den løses kun ved at prioritere velfærden. Ikke kun i skåltalerne men også økonomisk.