DEBAT: DF: Er Amager Fælleds venner for alle ?

Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti, Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print
DEBAT af Finn Rudaizky (DF)
Medlem af Borgerrepræsentationen

Amager Fælleds venner er en borgergruppe, som arbejder for natur, fritidsarealer og idræt på Amager Fælled og som hele tiden har været kraftigt imod ødelæggelse af natur med byggeri på Amager Fælled.

Borgergruppen og dens talsmænd M/K vil gerne have, at borgere og politikere bakker op om deres holdningsmæssige synspunkter – bare de ikke er fra Dansk Folkeparti.

Her gælder nemlig helt andre kriterier. Også selv om, vi tydeligt har tilkendegivet i medier og i Borgerrepræsentationen, at vi for flere år siden, har trukket os fra forliget med Socialdemokraterne, Det radikale Venstre, S.F., Venstre og Det konservative Folkeparti.

.

Mystik

Vi trak os, fordi vi i DF følte, at vi blev ført bag lyset ved at den natur som skulle bevares, alligevel ikke blev det.
Da DF bekendtgjorde det, blev det ikke modtaget med glæde hos Amager Fælleds Venner. Tværtimod.
Lidt mystisk, fordi vi jo netop tilkendegav, at vi var enige med synspunktet, om at man ikke skulle ødelægge natur og Amager Fælled med miljøskadeligt byggeri. Og selvfølgelig ville arbejde for det.
Fakta er imidlertid, at fordommene er store hos mange af de venstreorienterede venner af Amager Fælled.
Helt galt har det også været for DF med at få lov til at udtrykke vores synspunkter på Amager Fælleds Facebook-side.
.

Censur ?

Senest var det midt i juli, hvor et synspunkt, på linje med Amager Fælleds venners synspunkt, blev nægtet optagelse.
Det blev redigeret væk. Jeg vil betegne det mere som censur.
I stedet for at torpedere og genere meningsfæller om Amager Fælled, skulle de “blodrøde Amager Venner”, hellere bruge tiden på, at få en forklaring fra bl.a. S.F. og Det radikale Venstre, som sprang fra valgløftet om total fredning af Amager Fælled.
Her var det borgerne som blev ført bag lyset.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*