Christianshavns Lokaludvalg har gennemgået Københavns Kommunes nye budgetaftale for 2025 og fremhæver flere spændende tiltag, der vil have positiv betydning for bydelen.
.
Budgetaftalen, som blev præsenteret i sidste måned, indeholder en række punkter, som udvalget har arbejdet for gennem længere tid.
En vigtig prioritering er forbedringerne ved Lille Langebros landing og Langebrogade. Lokaludvalget har længe peget på de trafiksikkerhedsmæssige problemer ved broens landing, og i budgettet er der nu afsat midler til etablering af en ny helle og justering af den eksisterende.
Desuden er der afsat midler til en større omdannelse af Langebrogade til cykelgade, hvilket lokaludvalget ser som en sejr for cyklisters fremkommelighed og sikkerhed. Der arbejdes med flere scenarier for omdannelsen, og beslutningen forventes taget senere.
.
Forebringer på Christianshavns Torv
Der skal gennemføres en foranalyse, der skal se på, hvordan torvet kan indrettes med flere opholdsmuligheder, beplantning og aktiviteter.
Lokaludvalget glæder sig over, at dets ønske om et mere attraktivt torv bliver hørt, og de ser frem til at blive inddraget i processen. Derudover bliver den sociale indsats på torvet styrket med ansættelsen af gadeplansmedarbejdere.
.
Renovering af Sofiegården og penge til Hal C
Budgettet indeholder også midler til renovering af kollegiet Sofiegården, så huslejen ikke stiger for beboerne, samt midler til at sikre trygheden i Hal C med videreførelse af halværtsordningen.
Samlet set mener Christianshavns Lokaludvalg, at 2025-budgettet bringer flere af deres ønsker i spil, og de ser frem til at følge projekterne i de kommende år.
Læs mere om budgetaftalens betydning for Christianshavn på Christianshavns Lokaludvalgs hjemmeside.
.
Be the first to comment