Christianshavns Gymnasium fejrer 100 år på havnen

Foto: Greger Ravik - Wiki Commons

I 1924 rykkede Sundby Gymnasium ind i Bådsmandsstrædes tidligere bygninger på Christianshavn og ændrede navn til Christianshavns Gymnasium. Gymnasiet fejrer det på fredag.

.

Da gymnasiet flyttede til Christianshavn i 1924, var det et meget anderledes Christianshavn end det, vi kender i dag.

På det tidspunkt bestod stedet af en hovedbygning og en sidefløj, som er blevet udbygget gennem årene.

Gymnasiet overtog også senere tobaksfabrikken på Prinsessegade 62, hvor Nobels Tobaksfabrik tidligere lå.

Årgangene var heller ikke som vi kender dem i dag. I gymnasiet første årtier bestod Christianshavns Gymnasium af en mellemskoleafdeling fra 5.-9. klasse samt en gymnasieafdeling.

Dette ændrede sig først i 1958, hvor det blev udelukkende et gymnasium, som vi kender det i dag.

I dag går der knap 800 elever på gymnasiet, som også beskæftiger omkring 100 ansatte. Det var meget anderledes for 100 år siden.

I 1924 var det ekstremt sjældent at gå på gymnasiet; kun cirka to procent af en ungdomsårgang endte med at gå på gymnasiet, hvor det i dag er cirka 73 procent af en ungdomsårgang.

.

Både drenge og piger

I dag ser vi med forargelse på kønsopdeling, men i 1924 var det normen. Derfor var Christianshavns Gymnasium, som en blandet skole med både drenge og piger, meget usædvanligt på den tid.

Tidligere havde piger ikke adgang til offentlige gymnasier, og mange tvivlede på, om piger overhovedet havde brug for den boglige viden, da mange dengang mente, det ikke var relevant for dem.

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan piger i dag udgør næsten to tredjedele af eleverne på almene gymnasier, og ligestilling er en integreret del af vores samfund.

.

Jubilæumsbog

I anledning af 100-års jubilæet udgiver Christianshavns Gymnasium en jubilæumsbog med titlen ‘100 år i centrum’, som fortæller gymnasiet historie. Bogen er skrevet af en gruppe nuværende og tidligere elever samt ansatte og giver eksempler på, hvordan gymnasiet gennem årene har handlet ud fra centrale, fælles værdier, der stadig består i dag.

Handlinger, der har været til fordel for retfærdighed, svagtstillede rundt omkring i verden eller fællesskabet på Christianshavns Gymnasium.

100-års jubilæet fejres på fredag den 23. august af gymnasieelever, ansatte og eksterne samarbejdspartnere.”

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*