Rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO flytter til Skanskas nyeste kontorprojekt, CPH Pulse, på Havneholmen i København. CPH Pulse står færdig i slutningen af 2025, og BDO kan flytte ind ved årsskiftet.
.
”Med CPH Pulse afslutter vi mange års byudvikling af Havneholmen, og skaber sammenhæng i området. Det er et projekt med et stærkt fokus på mere bæredygtige løsninger og medarbejdertrivsel, som samtidig kan løfte de mange nye krav til fleksible kontorarbejdspladser. Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til BDO, der er en stærk og fremsynet virksomhed, som vi tidligere hjalp med at flytte fra Østerbro til et af vores første kontorprojekter på Havneholmen,” siger Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør for Skanska.
.
Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør, Skanska A/S.
.
Nem adgang med Metro, S-tog og bil
På den ene side af Havneholmen er der det livlige havnemiljø. På den anden side er der fremragende adgangsmuligheder uanset transportform.
Havneholmen Metrostation åbnede i sommeren 2024 og ligger kun 25 meter fra indgangen til CPH Pulse.
Dybbølsbro Station servicerer området med adgang til S-tog, og det bliver nemt for medarbejderne i BDO at tage bil eller cykel, da der er nem adgang ind og ud af byen fra Havneholmen.
.
Cafe i stueetagen
CPH Pulse får en café i stueetagen. Bygningen får derudover 1.030 m² fælles faciliteter i kælderen, bl.a. med omklædning, cykelparkering og cykelværksted.
På de øverste etager kommer der tre tagterrasser med en enestående udsigt over byen og havnen.
CPH Pulse er tegnet af arkitektvirksomheden Holscher Nordberg, der også har tegnet naboejendommen CPH Highline og Skibbroen som sammen med CPH Pulse udgør et stjerneformet kvarter på Havneholmen med en blanding af bolig og kontorer.
Be the first to comment