ANALYSE: Radikal ballade gør sandsynligheden for en Radikal overborgmester nærmest umulig

For en måned siden lignede den radikale Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard et af to-tre seriøse bud på en kommende overborgmester i København. Situationen opstod, fordi Socialdemokratiet igen skifter ud i toppen, og de øvrige partier vil gå langt for at få et skifte i ledelsen – men vel at mærke ikke ved at gøre den yderste venstrefløj til overborgmesterparti.

.

I dag er situationen en anden. For selvom Mia Nyegaard allerede er valgt som spidskandidat til næste års kommunalvalg, har den øvrige del af gruppen på Rådhuset valgt at udtrykke mistillid til hende som leder. Uanset at Mia Nyegaard måtte være respekteret blandt politikere fra de andre partier, er mistilliden fra den resterende gruppe ekstremt skadelig for partiet.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er mistillid blandt hendes partifæller en betydelig udfordring for hendes position som spidskandidat – på trods af at hun allerede er valgt med 63 % opbakning. At der er planer om at vælte hende som spidskandidat vidner om en alvorlig splittelse inden for den radikale gruppe på Rådhuset. Dette underminerer ikke kun hendes autoritet internt, men gør det også vanskeligt for hende at navigere politisk i fremtiden.

.

Stærke kvinder provokere nogle

At nogle støder sig på stærke kvinder, er der intet nyt i. Der er adskillige eksempler på dette – også fra Københavns Rådhus. Og Mia Nyegaard har været synlig. Godt hjulpet på vej fra alt om Tour de France til spørgsmålet om et OL i København. Om det er ledelsesstil eller beslutninger, der ikke harmonerer med de øvrige medlemmer, er i denne sammenhæng ikke det vigtige, for resultatet er det samme – nemlig at det skader partiets evne til at præsentere en samlet front.

Kigger man på, hvordan den radikale gruppe stemmer, og de udtalelser, de enkelte medlemmer leverer i offentligheden, er det svært at få øje på, at gnidninger eller politiske beslutninger skulle have været afgørende. Det kan være vanskeligt at identificere fem konkrete sager, hvor gruppen og borgmesteren ikke har været enige.

Der har dog været et enkelt radikalt medlem, der i perioden har forladt partiet til fordel for Alternativet, men det var noget, der blev mødt med bred tilfredshed i den øvrige del af gruppen.

.

Vælgerne hader uro

Hvis der er noget, vælgerne ikke kan fordrage, så er det intern urolighed. De Konservative var ved at udrydde sig selv i interne magtkampe. Nye Borgerlige er gået mere eller mindre til grunde. SF smuldrede. DF blev nærmest sprængt til atomer. Venstre er splittet i tre partier. Flere af partierne er ikke kommet sig rigtigt oven på krisen.

Så hvor Radikale for en måned siden stod rigtig godt, står de nu i et ganske forfærdeligt sted, hvor ikke kun overborgmesterposten fordamper i horisonten, men også partiets borgmesterpost er reelt i fare.

.

Opstillingsmøde

Om få uger skal Radikale til opstillingsmøde. Her skal de vælge op til 16 kandidater til Borgerrepræsentationen. Dog ikke spidskandidaten, for Mia Nyegaard er allerede valgt. I hvert fald ikke ifølge dagsordenen. Men det er måske, hvad de fire resterende i den radikale 5-mandsgruppe går og håber på.

Uanset udfaldet må de radikale håbe på, at der hurtigt kommer ro på, for vælgerne hader uro. Og en radikal drøm om en overborgmesterpost – den blev lige smadret til uigenkendelighed.