ANALYSE: Selvom Enhedslisten med stor sandsynlighed bliver det største parti i København, er chancen for, at de bliver det næste overborgmesterparti, tilsvarende lille. Faktisk er partiet allerede det største parti i Københavns Borgerrepræsentation, men der er langt fra opbakning fra hverken københavnerne eller de øvrige politiske partier på Rådhuset til, at de også skal stå i spidsen for byen. Et bedre bud lyder på Radikale eller SF.
.
I øjeblikket står SF ret stærkt i de landspolitiske meningsmålinger, og selvom det ikke kan overføres direkte til København, kunne man ved det forrige kommunalvalg se, hvordan en stærk Pape-bølge bar de Konservative frem til deres bedste valg i København i årtier.
Hvis denne tendens fortsætter i København, kan det meget vel resultere i, at København får sin første overborgmester fra SF. Det vender vi tilbage til, men først skal vi se på, hvorfor det ikke bliver Enhedslisten.
Efter næste valg er der formentlig kun ét stort parti på Rådhuset: Enhedslisten. Alle andre vil være mindre partier. Det gælder formentlig både Socialdemokratiet, Konservative, SF, Venstre og Radikale. De vil sandsynligvis alle ligge mellem 5 og 10 mandater – mens Enhedslisten nok vil opnå mindst 15 mandater.
.
Skal selv levere mandaterne
Skal Enhedslisten have magten, skal de hente et flertal hos sig selv og Alternativet. I alt 28. Sidstnævnte parti bliver ofte på Rådhuset omtalt som “lille Ø” – med reference til Enhedslistens partibogstav, fordi partiet har placeret sig helt ude på den yderste venstrefløj.
De øvrige partier kommer ikke til at støtte Enhedslisten.
Det kunne SF da godt gøre, tænker du måske. Men Enhedslisten står uden for alle store aftaler i København. Mere metro, udbygning af Ørestad, skabelsen af Lynetteholmen, ja selv byggeri af almene boliger stemmer Enhedslisten ofte imod. SF er derimod med i dem alle.
Der ligger en voldsom kløft mellem det SF, der tager ansvar, og det Enhedslisten, der med et delvist autonomt og revolutionært bagland har svært ved at være de voksne på Rådhuset.
Og der er ikke skyggen af en meningsmåling, der har peget på så rødt et København. Hvorfor lykkedes det så ikke Socialdemokratiet at generobre overborgmesterposten? De er jo heller ikke det største parti i dag.
.
Det kendte forsvandt
Det handler lige så meget om dynamikken på Rådhuset som om noget andet. I denne valgperiode lykkedes det at sætte Socialdemokratiet uden for en budgetaftale og få Enhedslisten til at acceptere, at skatten kan sættes ned. Flere gange endda.
Selvom det ikke lykkedes at få Enhedslisten til at tage ansvar hele vejen rundt, viste forliget, at der er “et liv uden Socialdemokratiet.”
Det kan placere overborgmesterposten et andet sted næste gang. Socialdemokratiet kommer ikke de næste årtier til at støtte en overborgmester fra Enhedslisten.
.
En radikal?
SVM-regeringen har vist, at man godt kan arbejde tæt sammen med Venstre. Alligevel er Venstres Jens-Kristian Lütken ikke det mest oplagte bud. Det er nok de Radikales Mia Nygaard. Også i højere grad end SF’s Sisse Marie Velling.
Og det handler mest af alt om, at parterne skal finde sammen om en borgmester, som kan samle partierne fra begge sider.
Det vil trods alt kræve, at borgerlige partier slår en del knuder på sig selv, hvis man skal gøre en SF’er til overborgmester.
Der er det lidt lettere at gøre en Radikal til overborgmester. O
g hvor vil flertallet af partierne fra SF til DF kaste deres stemme? Er det på en overborgmester fra SF, Radikale eller Venstre? Det er nok på Radikale. Det er simpelthen spiseligt for de fleste.
.
Vellidte gør dem oplagte
De tre borgmestre Mia Nygaard, Sisse Marie Velling og Jens-Kristian Lütken er alle vellidte politikere, som der kan laves aftaler med, og som de øvrige partier stoler på. Derfor er de oplagte navne.
Skal man runde de sidste partier på Rådhuset i form af LA, Konservative og DF, så er der hverken hos LA eller DF nogen opfattelse af, at de skal indtage overborgmesterposten.
.
De knap så oplagte
Den Konservative Jakob Næsager kunne helt sikkert godt tænke sig at bytte sin borgmesterstol ud med en overborgmesterstol. Men det kræver, at der er bred tillid, og det kniber det noget med, når man spørger rundt blandt politikerne på Rådhuset.
Her føler man, at det er svært helt at stole på Konservative, der også valgte at stå uden for årets budgetaftale.
Årsagen til ikke at være med i budgetaftalen skulle bl.a. være manglende p-anlæg. Aftalen indeholder ellers en aftale om at igangsætte et udbud på netop et nyt p-anlæg samt en netto tilførsel af ca. 1.500 p-pladser, som lejes til beboerparkering i eksisterende betalingsanlæg.
Det er netop sådanne beslutninger, der gør, at de øvrige partier har svært ved at se, at Konservative kan sætte sig på overborgmesterposten.
Flere har ligefrem peget på, med slet skjult fryd, at står Konservative efter næste valg med mindre end 7 mandater, der giver en borgmesterpost, så kan det meget vel være, at det præcis bliver deres mandater, som bliver overflødige, når matematikken gøres op.
Uanset hvad politikerne siger om hinanden i dag, så er politik lidt som fodbold, hvor bolden er rundt og alt kan ske. Særligt på Københavns Rådhus. Så helt bare at afskrive Konservative vil nok være uklogt.
.
De nye
Danmarks Demokraterne gør også deres entre på Rådhuset. Det vil i hvert fald være ekstremt overraskende, hvis Inger Støjbergs parti ikke får en plads i de fine københavnske saloner, som Københavns Borgerrepræsentation uden tvivl er en del af. Jyske rødder eller ej.
Kommer de så til at spille nogen rolle? Alle mandater tæller.
Men i spillet om en overborgmesterpost, er det tvivlsomt, om de får mere at skulle have sagt, end da Nye Borgerlige i sin tid lod sig udspille i deres første konstituering på Københavns Rådhus. Til stor morskab – men også overraskelse – for alle andre.
Skal man ned til bookmakeren og spille på, hvem der bliver overborgmesterparti i København efter næste valg, ville jeg, som det ser ud i dag, sætte pengene på Radikale, SF og Venstre i nævnte rækkefølge.
Be the first to comment